Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti722
HEDEMARKENS AMT.
Afklædningen foregaar om sommeren ofte ude paa marken,
men ellers sædvanligvis inde i selve baderummet.
Saasnart røgen og den første damp har trukket uti, lukkes
dør og glugger, der pøses nyt vand paa ovnen, medens de
badende sidder paa hjellet. Man pisker eller gnider sig med et
ris af birkekviste med løvet paa. Efter badningen overskylles
man med vand.
Badningen er saaledes et sædvanligt saakaldt russisk
dampbad, hvor dampen frembringes paa en stenovn.
Eilert Sundt fortæller i 1848, at «gamle og unge, mænd og
kvinder i meget ugeneret blanding» badede sammen. Dette er
nn aflagt; kjønnene bader hver for sig. I Finland er det efter
Petzius ogsaa skik, at alle bader samtidig i badstuen, som
fremstillet paa en tegning i Petzius «Finska kranier» pag. 169.
Kvænerne tilvirker af næver sko og skrepper:
Finsko kaldes sko af birkenæver, og finkunte er en skreppe
eller randsel, ligeledes flettet af birkenæver. Dette er kvænske
tilvirkninger, der endnu brages i Finland, og som efter kvænernes
eksempel ogsaa bruges af nordmænd i disse egne.
Den saakaldte finplog var et redskab, som kun var lidet
forskjellig fra arden.
Om kvænernes næringsveie i Tryssil beretter A. C. Smith:
«Saa meget som de andre Trysildere, beskjeftige ikke
Finnerne sig med Fiskerie om Sommeren. Fugle Legene om
Foraaret besøge de flittig; derefter ere de sysselsatte deels med
Tømmerhugst, deels med deres Rug-Braater. Med dette henløber
det meste af Tiden, indtil deres Høeaande begynder, som
foretages temmelig betids og holder længe ved, eftersom deres
Myr-slaatter er mange og vidt udstrakte. Efter denne tid falder nok
at bestille med Kornets og Rugens Indhøstning; hvorpaa Vinteren
snart er forhaanden, i hvilken Tid de ikke forsømme med deres
Rifler at besøge Skoven, naar Lejlighed dertil gives, for at
sammensamle endeel Færskmad (Fuglevildt) til det anstundende
Trysild-Ting og paafølgende Markeder.
Blandt Finnerne Andes endeel gode Smede; men ellers tykkes
mig ikke at have bemærket aldeles den Behændighed som hos
mine Trysildere.»
Om kvænernes dyrkning af rug beretter Pontoppidan i
«Norges naturlige Historie», at de «saa kaldte Rug-Finner omtrent
1624 først indfandt sig og lærte Bonden at omgaaes med
Braate-Hugst, som ofte er til allerstørste Fordeel, hvor Skoven vil taale
det, men ellers maa kaldes en ond og utilladelig Ting.
Omgangen dermed er efterfølgende: Naar Bonden har udsøgt sig
en Plet saa stor, at en halv eller heel Tønde kand saaes, fælder
han all den Skov, som der staaer, og lader Træerne ligge paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
