Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti742
HEDEMARKENS AMT.
Om Harald Haarfagre heder det ligeledes, at han drog den
vei til Vermeland og ligesaa for Egil Skallagrimsøn over
Eid-skogen, hvor han udførte høist mærkelige bedrifter. Samme vei
drog Olav den hellige, da han flygtede til Sverige. Samme vei
drog hans bror Harald Sigurdsøn med sine mænd fra Oplandene
for at støde til ham i Sverige.
I 1177 drog Sverre østenfra til Eidskog, og Haakon
Haakonsøn drog denne vei med sin hær, der især paa grund af slæderne
dannede en uoverskuelig række, paa denne fart over isen
paa elvene og sjøerne. I 1226 drog ribbunger skibe fra
Ven-ern denne vei gjennem Eidskogen og efter elvene til Mjøsen.
Østerdalen var, som før berørt, kun spredt bebygget i
middelalderen, saa veien der var neppe den sædvanlige. Denne vei drog
i 1205 birkebeinerne med den spædbarnet, kongesønnen Haakon
Haakonsøn.
Den vigtigste veiforbindelse nordover var den, der fra
Østlandet og Mjøsegnene førte langs Mjøsens østside, gjennem
Gudbrandsdalen, Dovre, Opdal og Rennebu, hvorfra man enten efter
Guldalen eller Orkedalen fortsatte til Nidaros.
For de pilegrime, som fra Sverige søgte til Nidaros, var
imidlertid uden tvil veien gjennem Østerdalen den sædvanlige,
idet de drog op ad Tryssilelven eller gjennem Jemtland og
Herjedalen.
Maaske har de draget langs Tryssilelven gjennem
Sølen-skaret og ned til Aakre og videre gjennem Rendalen over til
Tønset og derfra over fjeldet til Guldalen.
N. Nicolaysen omtaler to høie stene straks nordenfor Aakre,
som formodes at være satte af pilegrime for at vise den halve
vei mellem Nidaros og Oslo, og endnu 1812 skulde der findes
i Trondhjems domkirke et dokument, som forbyder bønderne i
Østerdalen at indhegne de sedvanlige græsningssteder for
reisende munkes heste. I Engerdalen skal endnu et sted kaldes
Munkebeite.
I Søndre Osen i Tryssil er en sjø, Munksjøen, hvilket navn,
som før omtalt, efter Ö. Rygh maaske skriver sig fra pilegrime
fra middelalderen, som i senere tiders erindring har gaaet under
navnet «munke».
Monkbetsæteren, øverst i Osdalen i Aamot, forklarer O. Rygh
med henvisning til kong Magnus Eriksøns forordning af 14de
august 1328, rettet til «alle mænd i Østerdalen, Solør og alle
Oplandene» om beskyttelse for pilegrimene til St. Olavs grav
i Nidaros (sammenlign bind II, side 681.)
A. C’. Smith omtaler i 1784 fra Tryssil dybe, helt kjendelige
veie, som kaldes munkeveie, paa mange steder paa de øde og
skaldede fjelde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
