Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
807
hvorefter de er begravet ganske paa samme maade som
mændene.
Bryggestene skal her nævnes, uagtet de ikke henhører til en
bestemt forhistorisk tid, men kan tilhøre alle tidsaldre, maaske
dog helst de yngste, kanske ogsaa den historiske tid.
Bryggestene kalder man de stene, som har været ophedet i
den hensigt at bringe vand til at koge i trækar.
Før man flk kogekar af metal, ophededes kampestene for at
bringe vand til at koge i trækar, og disse holder godt ud heden af
stenen, naar vand er tilstede.
Aasen nævner dem i sin ordbog som bryggestein og kokstein,
og allerede benævnelsen kokstein viser, at den brug, man har
gjort af dem, har været at bringe vand til at koge.
Bryggestene behøver, som berørt, ikke at tilhøre nogen særlig
arkæologisk tidsalder; hvor man ikke har kogekar af metal eller
sten, er det bekvemmest at koge vand i trækar ved hjælp af
ophedede stene.
Ved ophedning og hurtig afkjøling bliver stenen skjør og
falder istykker; den blev da ikke længer brugbar for øiemedet,
hvorfor man maatte bringe den bort paa en bekvem plads for at
blive den kvit og faa den erstattet med en ny.
Der blev da større eller mindre hobe af sten i form og
størrelse som puksten, ofte mange læs i en dynge eller haug, af og
til med benrester og andet affald.
I Mjøsbygderne kan man finde bryggesten i agerjorden, uden
at der er nogen større ansamling paa noget enkelt sted; man
mener at have gjort den erfaring, at jorden er fortrinsvis
frugtbar overalt, hvor denslags sten forekommer i mængde i ageren,
idet den brændte sten lettere sønderfalder og forvitrer.
Eilert Sundt omtaler bryggestene («Folkevennen» 1865) fra
Hedemarken, og han beretter fra Huseby i .Stange, at gaardens
eier og hans sønner viste ham bryggestene paa et sted, hvor
der var gravet, og de pegede paa en strækning af 8 til 10 maal,
som var eller havde været bedækket med et lag, som paa sine
steder var tre paa fjerde alen dybt. Han omtaler bryggestene
fra Toten og «synes at erindre, at man ogsaa kjender bryggesten
i Faaberg, i Elverum (Hernesbygden) og i Kendalen».
I G. S. Fayes «Nogle Oplysninger om Stange Menighed»
omtales bryggestenene:
«Der findes i Stange en mærkelig stenart, den saakaldte
bryggesten, en rødgraaagtig sten, lignende i størrelse og tildels i
form puksten, der ser ud, som den er brændt. Af denne findes
paa mange gaarde store, sammenhobede hauge, hvilke man kjører
paa ageren, og som ansees fortrinlig til at frugtbargjøre den. At
disse stensamlinger er istandbragte ved menneskehænder, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
