Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
809
Da dette er en urgammel efterretning om nordmænd, saa
hidsættes her Jordanes’s beretning om de folkestammer, som dengang
beboede landet og derhos den bekjendte oldgransker Mullenhoffs
fortolkning af disse navne.
«Om Scandza har Claudius Ptolemæus, den fremragende
jord-beskriver, fortalt i anden bog af sit værk. Han siger: I den
nordlige del af oceanet ligger der en stor ø ved navn Scandza.
Dens form er som et citronblad med krumme sider, og langstrakt.
Om Scandza fortæller ogsaa Pomponius Mela, at den ligger i den
codanske bugt (Østersjøen), til hvilken havet støder op.
Øen ligger lige overfor floden Yistula (Weichsel), som springer
ud paa de sarmatiske bjerge (Karpatherne) og falder ud i tre
mundinger i det nordlige hav ligeoverfor Scandza. Den er
grændsen mellem Germania og Scythia. Og Scandza har altsaa i øst
den største sjø, som findes paa jorden, hvorfra floden Vagi (de
danske Belter og Øresund) med store bølger flyder ind i havet
ligesom ud fra en bug. Thi mod vest omgives det af det
umaadelige hav, mod nord lukkes det ogsaa af det samme uhyre,
useil-bare ocean, af hvilket det germaniske hav (Nordsjøen) dannes, idet
en bugt gaar ud ligesom en arm.
Det berettes, at der her ogsaa skal være nogle øer, som
vistnok er mange, men smaa, og (man fortæller) at ulvene mister
synet paa grund af den overmaade strenge kulde, naar de er
gaaet over det frosne hav til disse øer. Saaledes er landet ikke
alene fælt for mennesker, men ogsaa haardt for dyr.
Men omend der paa øen Scandza, som vi nu taler om, er
inange forskjelligartede folkestammer, nævner dog Ptolemæus kun
navnene paa 7 af dem. Bisværme, som samler honning, er der
aldrig, da det er for koldt. I den nordlige del af øen bor folket
Adogit (efter Müllenhoff skrivfeil for Alogit, beboere af Hålogaland);
om dem fortæller man, at de midtsommers i 40 dage og nætter
har uafladeligt lys, og ligeledes, at de om vinteren i ligesaa lang
tid aldrig har klart dagslys. Saaledes veksler sorg med glæde,
og folket er forskjelligt fra andre, baade hvad lykke og ulykke
angaar. Og hvorfor dette ? Jo, fordi de, naar dagene er længere,
ser solen komme igjen i øst ved aksens kant. Men naar dagene
bliver kortere, ser man den ikke slig som hos os, men
anderledes, da den gaar igjennem sydlige tegn, og solen, som
forekommer os at hæve sig fra dybet, skal hos dem gaa rundt langs
jordens kant. En anden folkestamme, som bor der, er
screre-fennae (skridfinner). Disse lever ikke af korn, men af vilde dyrs
kjød og fugleæg; der lægges en saadan mængde fugleæg, at det
baade bliver til forplantning af slægten og rigelig føde for
menneskene. Men en anden slægt, som heder suehans (sveer) bor
ogsaa der; deres heste er fortræffelige som thuringernes. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
