- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
815

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

815

gudindenavnet Frøyja. Endelig er der et gaardsnavn, der minder
om guden Balder, nemlig Balleshol, gammel form Baldrshöll,
sammensat af gudenavnet Baldr og höll, en isoleret høide, helst
rund-agtig. Efter den maade, hvorpaa navnet skrives i middelalderen,
synes oprindelsen af Baldrs navn fuldt sikret.

I Vinger og Odalen har man ogsaa nogle navne, der
hentyder paa gudsdyrkelse i den hedenske tid.

Vinger præstegaard har i gammel tid hedt Hof.

Ulleren i Ulleren sogn i Søndre Odalen hed Ullerni, men hører
ikke hid, da det antages ikke at komme af gudenavnet Ullr, men
maaske snarere af en elv, der har hedt UU.

Derimod er der i Ulleren sogn en gaard Disen, Disin af
dis, gudinde.

I Solør er der to gaarde af navnet Hov, nemlig Hov i Hof
sogn, af hvilken gaard sognet har navn, og hvor kirken stod.

Kongshov i Grue, gammelt navn.

Konungshof maa have hedt Hof og har faaet tillægget, fordi
gaarden engang har været kongsgods (i den senere middelalder
var den, formodentlig som gave fra kongen eller ved mageskifte,
kommen til nonneklostret i Oslo).

I Østerdalen er der kun to gaarde, som hører hid:

Lillehov i Elverum og Hovin, ligeledes i Elverum.

Det vil sees, at disse navne paa steder, hvor de hedenske
guder har været gjenstand for dyrkelse, er talrige i de dele af
amtet, hvor man har de fleste forhistoriske fund.

I Ynglingesaga nævner Snorre en del konger fra Oplandene,
hvilke vel nærmest bør regnes til sagnfigurer. Saaledes nævnes
en konge, som hed Aale den oplandske. Det heder, at den svenske
konge Adils kom i strid med en norsk konge, som hed Aale den
oplandske. De holdt slag paa Venernisen, hvor Aale faldt, og Adils
vandt. Det siges ikke nærmere, hvem Aale var, eller over hvilke
dele af Oplandene han herskede. Adils tid, og følgelig ogsaa
Aales, sættes til omkring 650 e. Kr.

«Fundinn Noregr» fortæller, at Aashild, datter af en Øistein,
havde med Svade eller Svase Jøtun fra Dovre en søn Rolv af
Berg, der røvede Nors søster Goe.

Rolv af Berg er, trods hans afstamning af den mythiske
figur Svade, efter P. A. Munch maaske en historisk person, da
landnamsmanden Bødvar hvite udleder sin herkomst i 10de led
fra Rolv, og slægtleddene opregnes.

Rolvs tid skulde efter dette være slutningen af 6te eller
begyndelsen af 7de aarhundrede, og han bliver den ældste oplændingehøvding,
sagnet kjender. Han skulde have levet paa Hedemarken.

I Ynglingesaga omtales rydningen af Solør, og der nævnes
en konge der ved navn Halvdan Guldtand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0829.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free