Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
konge paa Hedemarken. Da Halvdan var reist til Vestfold,
drog kong Øystein med sine folk ud paa Raumarike og lagde
landet der under sig.
Da samlede Halvdan svarte folk og drog imod kong Øystein.
Halvdan vandt et slag, og Øystein flygtede til Hedemarken, og
kong Halvdan drog efter ham. Halvdan seirede atter i et slag,
og Øystein flygtede til Gudbrand herse i Gudbrandsdalen; han
samlede der folk og drog siden om vinteren til Hedemarken og
mødte Halvdan svarte paa Helgeøen i Mjøsen; i det slag faldt
der mange folk paa begge sider, men Halvdan vandt; der faldt
Guthorm, Gudbrand herses søn, en haabefuld ung mand. Da
flygtede kong Øystein atter til Gudbrandsdalen og sendte sin
frænde Halvard Skalk til kong Halvdan for at søge forlig; Halvdan
gav for frændskabets skyld kong Øystein halve Hedemarken.
Halvdan lagde nu under sig Toten og Land, og han tilegnede
sig ogsaa Hadeland, og da var han en mægtig konge.
Halvdan svarte gav love og saa til, at de blev overholdt.
Det heder hos Snorre, at det var Halvdan svarte, som satte
HeiSsævisloven.
Thingstedet var Eid i det nuværende Eidsvold herred, ved
Vormen. Navnet Eiö har sin grund deri, at her ophørte
vand-veien for oplændingerne ved Sundfossen i Vormen. Her maatte
de tage landeveien fat enten forbi fossen eller videre tillands.
Eid betyder i ældre tid ogsaa en strækning, hvor man maa tage
landeveien, saaledes ved fosser og stryk. Her har sandsynlig
været en gammel gaard af navn Eiö, som er delt, og deraf er
navnet Eiösvçllr kommet op.
Navnet Heiösævisping og Heiöscevislçg om thinget og
lovforbundet har her intet med Eiö at gjøre. Disse navne er at
forklare af et gammelt navn paa Mjøsen, HeiÖsær, af samme
stamme som landskabsnavnet Heiömçrk.
Halvdan svarte har sandsynligvis søgt at sammenknytte de
enkelte dele af sit rige ved at lade dem slutte sig til
Heiösævis-loven og ved at faa denne lov vedtagen som gjældende i dem alle.
Halvdans thingforening indbefattede efter P. 4- Munch:
Raumafylke, størstedelen af Heinafylke, Land og Hadeland,
Vestfold og Vingulmørk; hertil kom ogsaa, idetmindste efter hans
brodersøn Ragnvalds død, Grenland, Vestmare og det sydligste af
Vestfold og tillige det nordligste af Vermland. Under senere
konger forøgedes den ogsaa med Gudbrandsdalen, Østerdalen og
Telemarken; den blev derved af stor udstrækning, og senere
politiske forviklinger bragte det egentlige Viken, eller
sjø-distrikterne, til at slutte sig nærmere sammen, til et fjerde
hovedthing opstod, Borgarthiriget, uden at dets distrikt dog ansaaes
anderledes end som en underafdeling af Eidsivathingets.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
