Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
720 mand, da de drog fra Oplandene og øster over Eidskogen til
Vermland. Siden drog de øster gjennem skogene til Svithjod.
I 1046 holdtes et møde mellem Magnus den gode og Harald
liaardraade paa Aaker (A kr eller Skjaldar-Akr) ved Mjøsen. Her
var tilstede Einar Tambarskjelve og maaske biskop Grimkell.
Her blev kongedømmet i Norge for første gang delt mellem to
konger, ikke saaledes, at de fik hver sin part at herske over,
men begge regjerede i fællesskab.
Snorre beretter i Harald haardraades saga om Guthorm paa
Ringunes, en søn af Ketil Kalv og Gunnhild, søstersøn af kong Olav
og kong Harald, at han var ofte hos kong Harald og herjede
meget i Vesterlandene. Han havde vintersæde i Dublin og var
i stort venskab med kong Margad (irsk Eachmargach)
Ragnvald-søn, som var konge i Dublin 1035—1038 og 1046—1052.
Margad og Guthorm herjede paa Bretland. Siden lagde de
til i Öngulslyjar-sund (sundet mellem Anglesey og Nord-Wales). Da
kongen saa alt det sølv og gods, de skulde skifte, vilde han have
det alene eller ogsaa skulde de slaas om det, og den, som vandt,
beholde det. Kongen havde 16 langskibe, men Guthorm 5.
Aftenen før Olavsmesse, 28de juli 1052, kjæmpede de, og
Guthorm vandt seier. Kong Margad faldt, og hver mand, som fulgte
ham. Guthorm vendte hjem med det gods, som de havde faaet
i striden, og af sølvet blev taget hver 10de penning til den
hellige kong Olav, og af det sølv lod Guthorm gjøre et krucifix, 31/»
meter høit, til den hellige kong Olavs kirke.
I 1064 drog kong Harald haardraade op paa Hedemarken,
brændte der og straffede haardt heinerne, som havde negtet at
betale skat.
Den blinde kong Magnus kom i aaret 1137 til Oplandene og
fik mange folk der; han var om vinteren og hele sommeren paa
Oplandene og havde da en stor hær. Men kong Inge drog med
sin hær imod ham, og de mødtes ved Minne ved Mjøsens sydende,
og der kom det til et stort slag, hvor kong Inge vandt, men flk
den vanhelse, som han havde sin levetid.
Kardinal Nicolaus Brekspeare (senere pave Hadrian IV), som
kom til Norge 1152, oprettede Hamar bispestol for Oplandene.
Sandsynligvis 1 ørte Oplandene før under Trondhjems biskopsstol.
Hamar valgtes til biskopssæde, maaske fordi der allerede paa dette
sted ved Mjøsen, i den tættest befolkede del af Hedemarken, havde
dannet sig en flekke eller handelsplads; maaske og fordi Hamar
var den beleiligste gaard for anlægget af et biskopssæde, som
kongerne har kunnet afse af krongodset. Omkring biskopssædet
boede der endel folk, men nogen stor by synes der aldrig at
have været. Hamar omtales først i sagaerne som kaupang i
aaret 1177. Men at der ved biskopsstolens oprettelse var en art
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
