- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
835

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

835

klokken, men ribbungerne dræbte alle, der vilde begive sig til
det aftalte samlingssted. De brændte de, store gaarde Ottestad
og Hverven; imidlertid red ribbungerne omkring i bygden og
dræbte alle dem, de kunde overkomme. Sysselmændene gjorde
et forsøg paa at angribe en ribbungflok, men bonden Jon
Sand-havre, der bar mærket, red i hidsighed med nogle faa folk
altfor langt forud for de øvrige, og ribbungerne flk dræbt ham og
hans følge; derved blev de andre skrækslagne og tog flugten,
forfulgt af ribbungerne, der nedlagde saa mange, de kunde. Det
lykkedes to eller tre gange at faa bønderne samlet, men saasnart
de saa ribbungernes talrige hobe, tog de flugten. Ribbungerne
gjorde sig til herrer over hele bygden, medens birkebeinerne, eller
det egentlige krigsfolk, tilligemed sysselmændene flygtede
vestover Mjøsen til Toten og derfra helt ned til Tunsberg. Biskop
Halvard paa Hamar maatte paa bøndernes vegne aabne
underhandlinger med ribbungerne og bede om fred og forlig. De flk
det imod at udrede en betydelig skat, hvorhos ribbungerne
tilegnede sig alt det gods, der havde tilhørt de faldne.

Skule Jarl drog samme aar fra Trondhjem med mange og
gode tropper og en hel del lendermænd. Han havde ogsaa
mange skibstømmermænd med sig og skibssøm paa kløv for at
lade fartøier bygge paa Mjøsen. Fra Lillehammer sendte jarlen
180 mand under Kolbein Ketturyq og Ivar Utvik til Hamar, hvor
de meget nær havde faaet fat paa Sigurd Ribbung, som med nød
og neppe undkom til sit skib. Sigurd lod sig ro til Helgeøen,
som hans mænd holdt besat, men sendte straks efter Erling
Rumstav til jarlen for at underhandle. Jarlen og Sigurd havde
en sammenkomst, hvorved kun faa mænd var tilstede. Der
handledes om at sende et gesandtskab til kongen og aabne
nye fredsunderhandlinger. Imidlertid tog jarlen alle de fartøier,
han kunde faa fat paa, ogsaa biskopens, og satte tømmermændene
til at klinke sammen 5 nye fartøier, der var store, men blev saa
daarlige, at de neppe kunde holde sammen, da arbeidet skulde gaa
i den yderste skynding.

Haakon Haakonssøn var imidlertid kommen op til Eidsvold
og sendte nogle tropper til Skule Jarl, men bad ham ogsaa at
komme ned til ham og medtage de skibe, der nogenlunde kunde
bruges. Jarlen havde nok faaet skibene paa vandet, men de var
saa lække, at de neppe kunde flyde eller engang øses, saa at de
ikke duede til at bruges i striden. Imidlertid havde ribbungerne
forladt øen og roet ind hist og her til aamundinger eller viker;
jarlen begav sig paa sine daarlige skibe til Ringsaker, hvorfra
han fortsatte veien lige til Trondhjem uden at sende kongen
noget bud. Skibene lod han dels ophugge, dels brænde. Han
havde ikke udrettet det aller mindste til kongens nytte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0849.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free