Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
845
Om høsten 1566 gjorde nordmændene igjen et indfald fra Herjedalen,
som svenskerne skulde hevne. I denne anledning paalagde Erik
XIV Dalarnes og Norrlands befolkning at udgjøre hver femte
mand. Med denne styrke skulde befalingsmanden i Jemtland,
Johan Siggeson, gjøre et indfald paa Hedemarken, hvorfra han
med Hamar som udgangspunkt skulde vende sig enten mod
Trondhjem eller helst mod Akershus. Hvis landet blev erobret,
skulde svensk lov indføres; kun i privatsager maatte «St. Olavs
lov» endnu benyttes for en tid. Kunde landet ikke tages, skulde
det ødelægges med ild og sværd.
Johan Siggeson brød den 7de februar op fra Dalarne og drog
med 2 faner ryttere og 2 000 mand over fjeldet ind paa
Hedemarken. Den 19de stod han udenfor Hamar, hvis befæstede
taarn straks overgav sig. Derpaa fortsattes marschen nedigjennem
Romerikes hidtil skaanede bygder til Akershus.
I marts begav han sig tilbage til Hedemarken, hvor han
vilde oppebie forstærkninger fra Sverige, som han snart modtog.
Johan Siggeson sendte streifpartier vidt og bredt over
Oplandene og tvang overalt almuen til at sværge kong Erik
troskabsed. Alle kirker paa Hedemarken med undtagelse af
Ringsaker kirke blev berøvede sine ornamenter, og enkelte af dem
blev benyttede som stald.
Akershus blev imidlertid beleiret, men beleiringen maatte senere
hæves, og Tønies Olofsen trak sig med sin hær over grændsen
ved Magnor bro. Johan Siggeson havde vistnok faaet befaling
til at blive tilbage paa Oplandene, som kong Erik havde haab
om at beholde, men det skede ikke. Kort efter Tønies’s afmarsch
forlod ogsaa Johan Siggeson Norge, idet han ødelagde, hvad han
kunde overkomme. Hamars faste taarn blev saaledes brændt, og
de tilbagestaaende mure sprængtes. I alt skal efter en —
rigtignok ikke fuldstændig hjemlet — beretning over 600 svensker
være omkomne paa dette tog.
I de forenede stifter Hamar og Oslo blev, som berørt, Hans
Reff første superintendent, og hans eftermand var Anders Madssøn.
Under Frants Berg (1548—80) og hans svigersøn og eftermand
Jens Nilssøn (1580—1600) blev reformationsværket afsluttet, og
der indførtes orden i kirkestyret. Navnlig udfoldede Jens Nilssøn
en ufortrøden virksomhed, idet han visiterede sit udstrakte
bispedømme fra Tønset, hvor ingen biskop havde været siden
erkebiskop Gautes tid (1476—1510), til Bohuslens sydligste sogn.
Paa sine visitatsreiser lod han en af sine medfølgende tjenere
føre dagbog over samtlige reiser, veienes gang og længde, samt
hvad de hørte og saa underveis.
Efter reformationen var Nordre Østerdalens sognekirker de
samme som i den katholske tid indtil ud i det 17de aarhundrede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
