Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti774
HEDEMARKENS AMT.
Ved denne tid bemægtiger svenskerne sig ad fredelig vei
nogle bygder, som de senere har beholdt; de tog nemlig under
en præstemand i besiddelse ad fredelig vei de ensomme
skogbygder Idre og Særna.
Landshøvdingen i Dalarne, Peter Kruse til Ornäs, skulde
holde øie med nordmændene, om disse tænkte paa et angreb paa
hans provins, hvorhos han selv om muligt skulde forberede et
indfald i Norge. Dalarnes beboede bygdelag var adskilt fra Norge ved
milelange strækninger af øde fjelde og vilde skogmarker.
Bygderne eller grænderne Idre og Særna laa midt inde i
grændse-skogen langs den østre Dalelv og var kapelsogne under Elverum
præstegjeld, og mod disse kunde dalkarlene vende sig uden stor
risiko, saa meget mere som disse bygdeleg stod i liden
forbindelse med moderlandet.
Da Peter Kruse meddelte dalkarlene den plan at knytte
disse bygdelag til Dalarne, havde de intet at indvende mod et tog,
naar de fik til anfører kapellanen i Elf dals pastorat, hr. Daniel
Johanson Buschovius. Daniel havde opholdt sig i Dalarne sin
meste tid, og hans farfader havde været den første sognepræst i
Mora. Da hr. Daniel indfandt sig i Mora præstegaard, hvor
lands-høvdingen opholdt sig, vilde han ikke paatage sig det tiltænkte
hverv. Først da provsten over Østerdalarne, Olaus Andreæ
Dalekarlus, forenede sine forestillinger med landshøvdingens, gav han
efter, dog paa den betingelse, at lensmanden Lars Olsson skulde
være hans adjutant.
Almuen i Elfdal, Venjan og Oxberg by i Mora stævnedes til
at møde den 14de marts ved Elfdals kirke, forsynede med
vaaben og niste. Hr. Daniel og Lars Olsson fik her af
landshøvdingen en fuldmagt til at byde indbyggerne af Idre, Særna og Hede
bygdelag fred og sikkerhed, hvis de frivillig gav sig under svensk
herredømme, samt til at love dem gudstjeneste, lov og ret i
lighed med de øvrige svenske undersaatter. Men skulde
befolkningen mod forventning ikke ville underkaste sig, skulde de
hjemsøge dem med ild og sværd. Hr. Daniel brød op 18de marts med
200 mand, nogle væbnede med bøsser, andre med staalbner, atter
andre med spyd; præsten selv, der formedelst et uheld, som var
tilstødt lensmanden, var togets eneste anfører, marscherede i
spidsen med en musket paa nakken og med degnen, der bar hans
alterbog, ved sin side. Hele fire dage gik med paa den 8 mil
lange vei fra Elfdal til Særna kirke, hvor dalkarlene troppede op
den 22de marts. Særnafolket, der var af fredsommelig natur og
i de tidligere krige havde vist en meget tvetydig holdning
overfor nordmændene, var ikke belavet paa noget forsvar; da hr.
Daniel havde stævnet almuen sammen og læst op sin fuldmagt for
den, gjorde Særnafolket ingen indvending, men efterkom straks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
