- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
850

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ti774

HEDEMARKENS AMT.

lykkedes heller ikke. Sehested aabnede da ved
generalmønster-skriver Jørgen von Delden underhandlinger med de svenske
autoriteter om bygdernes tilbagelevering; men denne fik det svar,
at Idre og Særna var afstaaede til Sverige sammen med Herjedalen,
hvortil de jo hørte, —- en erklæring, som neppe kunde være
alvorlig ment, da de førstnævnte bygder hørte og havde altid
hørt til Akershus stift, medens Herjedalen i geistlig og verdslig
henseende havde været regnet til det nordenfjeldske Norge.
Sehested lod sig heller ikke afspise med det, men lagde nu sagen
i hænderne paa den dansk-norske gesandt i Stockholm, Peder Juel.
Denne formaaede ikke at udrette noget. Der blev efter kong
Kristians død nedsat en norsk-svensk kommission, som skulde
undersøge grændseforholdene ; men da det kom til stykket, mødte
der ingen op fra svensk side, og Georg Beichwein, der var
befuldmægtiget for den norske regjering, maatte vende om med
uforrettet sag. Nu vilde den svenske regjering undskylde sig
med, at der var indløbet en skrivfeil i det brev, hvori den havde
berammet mødet (3dje juni for 3dje juli); men Sehested forstod
godt, at dronningen af Sverige vilde holde ham for nar.

Under krigen med Sverige 1658—1660 rykkede det
søndenfjeldske troppekorps under generalmajor Georg Reichweins
overkommando frem i 2 afdelinger, den første under Reichweins egen
kommando op gjennem Østerdalen og den anden under anførsel
af major Paul Michelet gjennem Gudbrandsdalen. Det
østerdalske detachement delte sig igjen, idet en mindre afdeling
sendtes over Kvikne, medens Reichwein selv med hovedstyrken
gik over Røros.

Under Gyldenløve/eiden 1675—1679 skulde fra Fredrikstad
og Yinger, hvor den fornemste del af hæren skulde
sammendrages, foretages indfald i Vestergøtland og Baahuslen. Man
besatte de tre hovedpunkter Elverum, Vinger og Fredrikstad.

Der blev i juli 1675 samlet et flyvende korps paa grændsen,
bestaaende af 500 mand kavaleri, 500 dragoner og 3500 mand
infanteri, derhos forstærkedes garnisonerne i byerne og paa
fæstningerne, og der anlagdes træbefæstninger (palanker) ved Vinger
og Elverum. 1 begyndelsen af august blev disse tropper
forstærkede med halvdelen af det trondhjemske regiment, 8
kompanier af det bergenliusiske regiment samt kavaleriet og
dragonerne fra det nordenfjeldske.

Gyldenløve fordelte den største del af den søndenfjeldske
arme langs Glommenlinjen. Under generalløitnant Henrik Ruses
kommando henlagdes omkring Fredrikstad 2550 mand infanteri
og 660 ryttere og dragoner, af hvilke en afdeling paa omkring
800 mand blev fremskudt til Fredrikshald. I og ved Elverum
og Vinger stod 2000 mand under generalmajor Løvenhjelm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0864.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free