- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Første del (1902) /
857

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FORHISTORIE.

857

bataljoner, nemlig major Diftens af akershusiske og telemarkiske
grenaderer sammensatte bataljon, major Kreutz’s lette
infanteribataljon og major Mullers grenaderbataljon af oplandske regiment,
samt et trepundigt feltbatteri under kaptein Antzee, hvortil endnu
kommer regimentsartilleriet, to kanoner for bver bataljon; den
hele bataljon Ditten og den halve bataljon Kreutz var dels
trukken ned til Urskog og Høland, dels beordret til at forstærke
Staffeldts brigade. Tilbage havde de Seue bataljonen Müller og
den halve bataljon Kreutz, der tilsammen med de tilbageværende
4 regimentskanoner og feltbatteriet udgjorde noget over 1200
mand. Paa Kongsvinger fæstning laa 900 mand
besætningstropper under oberst Blüchers kommando; men disse kunde ikke
anvendes til den 60 km. lange grændsebevogtning fra Krokfos
til Grue, som var de Seue betroet. Derhos forstærkedes hans
brigade af landværnet i den nærmeste omegn. Paa mangfoldige
steder førte vintervei over grændsen; man maatte imidlertid nøie
sig med at afstænge de veie, som førte direkte frem mod
Kongsvinger, først og fremst den, som fra Morast over Magnor,
Med-skog, Kongetorp, Aabogen og Lier førte frem til Glommens
øst-bred ligeoverfor Kongsvinger. Dette var dengang hovedveien, der
ofte gik gjennem skogbevokset og kuperet terræn, der paa flere
steder fortrinlig egnede sig til forsvarsstillinger. Men flere af
disse kunde dog omgaaes ved sideveie. Hverken passet ved
Kongetorp eller ved Aabogen kunde forsvares, medmindre der
blev lagt bevogtning paa de veie, ad hvilke man fra Finsrud og
Heljeboda over Pramhus kunde angribe den norske stilling i
flanke og ryg. Der blev paa Pramhus lagt en norsk besætning,
som skulde dække hovedstyrken af befæstningstropperne, der blev
fremskudt til Kongetorp og Aabogen. Strækningen mellem disse
punkter og grændsen blev iagttaget ved flittige patruljeringer.
Disse bevogtningstropper var underlagt major Kreutz’s kommando.

Oberst Lejonstedt drog fra Eda mod rigsgrændsen med sin
brigade, bestaaende af 5 infanteribataljoner (Vermlands feltjægere,
3 bataljoner Nerike og Vermland og 1 bataljon Uppland), et
seks-pundigt batteri og en eskadron af livregimentets husarer. Han
fulgte hovedveien mod Kongsvinger, men detacherede to
afdelinger for at omgaa de norske stillinger. Den ene under
kommando af major Cederstrøm slog ind paa veien fra Heljeboda,
og samtidig hermed skulde et kompani infanteri under kommando
af kaptein Liljestrøm følge veien fra Finsrud for at opretholde
forbindelsen mellem Cederstrøms afdeling og hovedstyrken.

Nordmændenes patruljer havde uden modstand trukket sig
tilbage til Kongetorp og Pramhus, hvor major Kreutz’s hele styrke
stod under vaaben. Stillingen ved Kongetorp blev besat af
kaptein Grilner med et grenaderkompani og 4 regimentskanoner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:35:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-1/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free