Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•8
HEDEMARKENS AMT.
Udenfor byens grund ligger, som for berørt, ogsaa
kirkegaarden.
Ingen af Hamar bys gader er brolagte.
Nær byen er der stenbrud af kalksten, hvilken sten er
tjenlig til byggesten og til heller paa fortaugene. I Strandgaden kan
man paa fortaugshellerne, bedst i regnveir, se talrige forstenede
orthoeerer i kalksten.
Hamar by er bygget paa en undergrund bestaaende af uren
kalksten og mørk lerskifer, tilhørende den siluriske etage 3; det
er den saakaldte vaginalkalk med orthoeerer og den ældre
grap-tolitskifer. Disse bergarter er paa sine steder dækket med
lerholdigt aur, tildels med store stene.
Byens fortid. Allerede omkring aar 1050 liar der været en
markedsplads eller et handelssted nær det sted, hvor Hamar nu
ligger. De (bd. I, pag. 577) omtalte mynter, fundne paa
Helgelandsmoen i 1892, viser sig at være slaaet i Harald haardraades
tid i Hamar kaupang, og kaupang betyder en markedsplads.
Bispestolen paa Hamar oprettedes ved en pavelig bulle i
1152, da kardinal Nicolaus Brekspeare, senere pave under navn
af Hadrian IV, var her i landet.
Norge fik da egen erkebiskop og Hamar fik en bisp. I den
bulle af 1154, hvorved den af kardinal Nicolaus trufne ordning
bekræftes, brages udtrykket episcopatus Hamarcopiensis, o:
bispestolen i Hamar kaupang. Hamar var følgelig ved den tid, da
bispestolen oprettedes, en kaupang eller et handelssted eller en
markedsplads.
Som tidligere berørt nævnes ogsaa Hamar i sagaerne som
kaupang i 1177.
Mindet om Hamar marked sees efter dokumenter i det
1 Ude aarhundrede endnu at have holdt sig, skjønt selve markedet
var ophørt.
Efter en gammel Hamarbeskrivelse fra 1553 skulde Hamar
tidligere have været en stor og folkerig stad, men dette forholder
sitc ikke saa. Det gamle Hamar vides ikke at have havt ordnede
byinstitutioner og har aldrig havt nogen bylov, men lagmanden
sees at have dømt efter landsloven.
Det nye biskopsæde paa Hamar, der blev landets femte,
skulde have en kathedral, og det blev den kirke, hvoraf endnu
betydelige ruiner staar igjen paa Storhammer gaard i Vang nær
Hamar by.
Skjønt Hamar i det 12te og 13de aarhundrede i sagaerne kaldes
kaupang og ligeledes ved 1306 i de islandske annaler kaldes
kaupang, har det, som nævnt, neppe været nogen egentlig by.
Stedets faste befolkning har vistnok indskrænket sig til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
