Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAMAR HV.
33
Byen er sædet for administrationen af statsbanernes 3dje
trafikdistrikt.
Hamar er retssted for Hedemarken lagsogn.
I byen er videre en stadsingeniør, en postmester og en
telegrafbestyrer.
Antallet af telegrafekspeditioner var paa Hamar i 1899 ved
telegrafstationen (telegrammer og telefonsamtaler) 63 312.
Fra Hamar postkontor er i aaret 1899 afsendt 240 000 breve.
1 den gamle beskrivelse heder det om Hamar vaaben :
Om Hammers kiobstadtz vaaben. Hammers vaaben det
var en vhrhane med udslagei* vinger vdi toppen paa it grønt
furutræ, oc stod samme deris stadtz vaaben vdgraffuen offuer
raadstue dørren, oc dernest stod en stor steen, huilcken stod
vden for raadstuen med stadtz vaaben vdhuggen, oc med gamble
rune bogstaffuer paa.»
I overensstemmelse hermed har kommunebestyrelsen i møde
den 2den juni 1896 fattet denne beslutning:
«Som vaaben for kjobstaden Hamar vedtages en orhane med
udspilede vinger i toppen paa et furutræ paa sølvgrund
overensstemmende med hr. Blochs udkast.»
Sundhedstilstand. Paa Hamar er der i aarene 1896—1899
død 66, 54, 78 og 72 mennesker, hvilket, naar hensyn tages til
befolkningens vækst, giver en dødelighed af fra 10.4 pro mille i 1897
til 14.5 pro mille i 1898 og i gjennemsnit 12.7 pro mille eller noget
mindre end i amtet i gjennemsnit, der i disse 4 aar 1896—99
var 14.2 pro mille.
Tyfoidfeber har tidligere ofte optraadt som epidemi paa
Hamar, og byen har været centrum for denne sygdoms udbredelse
over Oplandsbygderne.
Byens beliggenhed ved Mjosen, grundens beskaffenhed, den
ufuldkomne vand- og kloakledning, renovationsvæsenets primitive
tilstand gjorde, at tyfoidfeberen blev epidemisk i en aarrække,
fornemlig i aarene 1870—1880.
I aaret 1872 var det største antal sygdomstilfælde, fra
august til aarets udgang hele 102, og byen havde da kun ca.
2 000 indvaanere.
Smittestof fra vandet (Mjøsen) og fra jordbunden blev angivet
som smittekilde.
Vandværket blev færdigt 1881, og efterat det blev taget i
brug, og al vandhentning fra stranden ved Mjosen ophørte, har
byen været fri for tyfusepidemier indtil 1900.
Efter tyfoidfeberens ophor paa Hamar aftog sygdommen
raskt i de nærmest liggende landdistrikter.
I løbet af juli og første halvdel af august 1900 blev
3 — Hedemarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
