- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
112

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

HEDEMARKENS AMT.

i en uadeligs besiddelse, mistede den sine adelige rettigheder und
tagen tiendefriheden.

Jens Halvorsens sønnesøn solgte gaarden i aaret 1800 for
15 500 rdlr. til løitnant ved det oplandske regiment Jakob Hoel,
der ligeledes var fra Hol paa Nes og saaledes hørte til samme
slægt som sælgeren. Han var en yngre broder af den bekjendte
Halvor Hoel og mødte som repræsentant for Hedemarken paa
storthingene i 1818, 1821, 1822 og 1833, hvor han, særlig paa
storthinget i 1821, tog ivrig del i de mange vigtige sager, som
da behandledes, og var en af lederne for den daværende oppo
sition. Han var bekjendt som en dygtig jordbruger og erhvervede
sig flere eiendomme paa Helgeøen, hvilke ved hans død i 1847
deltes mellem hans børn, hvoraf den ene, Nils Jacobsen Hoel, der
fik gaarden Hovelsrud, repræsenterede Hedemarken paa storthingene
1859—60, 1862—63 og 1864. Hovinsholm tilfaldt den ældste søn,
T. Hoel og eies nu, siden dennes død i 1874, af sønnen, propritær
Jakob Hoel. (Efter L. Esmarch.)

Grefsheim benævnes i matrikelen Grefsum og ligesaa i O. Ryghs
norske gaardnavne (efter udtalen Græffsomm).

Det gamle navn var Grefseimr, sammensat med heimr Af
gref, et græv, kan disse meget gamle navne vanskelig
forklares, da betydningen ikke passer; derimod var det vel tænke
ligt, at de kunde have sammenhæng med det af Aasen fra Nordre
Bergenhns anførte grofs, f., klippehule, grav, hulning med bratte
sider, eller med grofs, m., anført fra Indherred som plantenavn
(bregne). Skrivemaaden Grefseng er aldeles urigtig.

Gaarden har en matrikulskyld af 98.55 mark, 12
husmandspladse og 2 særskilt bortforpagtede stykker. Husdyrhold i 1891
var: 15 heste, 108 storfæ, 60 faar, 1 gjet, 39 svin og 64 høns.
Udsæden i 1890 var: 9 hl. rug, 43.05 hl. byg, 12.25 hl.
blandkorn, 54.90 hl. havre, 20 hl. havre til grønfoder, 11.82 hl. erter,
256 hl. poteter, 297 kg. græsfrø; til turnips anvendtes 70 ar,
til kjokkenhavevækster 4 ar.

Grefsheim var i ældre tid et anseeligt herresæde. Gaarden
ligger ved Mjøsen, 4 km. nordnordost for Nes hovedkirke. Gaarden
nævnes i 1333, idet Svein ä Grefsæime sammen mod biskop
Halvards lensmand har beseglet et dokument. I det femtende
aarhundrede boede paa Grefsheim ridder Seger eller Sigurd
Dennes søn, hr. Carl Segersson, blev kannik og sognepræst
paa Toten, hvor han oppebar saavel de kongelige som præstelige
indkomster, og lod kaldet besørge ved en vikar. Han blev bisp
i Hamar og flk tillige forlening af Akershus slot, hvor han dode
1487; han blev begravet i Hamar. Hans symbolum var: Beges erunt
nutriti tvi, kongerne har været dine gjæster eller omgangsvenner,
hvilket siger Schøning, passede sig vel nok paa ham. Sigurd af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free