Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VANG HERRED OG FURNES HERRED.
123
Vang herred og Furnes herreds største udstrækning
fra nord til syd er tilsammen 55 km. og fra øst til vest
36.7 km.
Vang herred omgives af Stange, Nes, Furnes, Ringsaker,
Stor-Firedalen, Aamot, Løiten og Romedal; her er da Vangs ålmenning
medregnet.
Furnes herred omgives af Vang, Nes, Ringsaker. Sto r-Fl redalen
Aamot og Løiten herreder, hvor da ogsaa Vangs ålmenning er
regnet med til herredet. *
Det samlede areal af Vang herred og Furnes herred
udgjør 533.20 km.2, hvoraf er fastland 533.0 km.2 og derhos
udgjør 4 øer i Mjøsen og Brumundsjø 0.2 km." Almenningen,
der hører baade til Vang og Furnes, udgjør 194.4<> km.2
skog-mark og 97.20 km.2 snaufjeld, tilsammen 291.60 km.2
Den nordlige del af Vang og Furnes herreder bestaar, som
for berørt, af en ålmenning, der ikke er delt mellem herrederne.
1 den sydlige del danner Flakstadelven paa en strækning grændsen
mellem Vang herred og Furnes herred, dog saaledes, at dens
munding ligger i Vang herred, og den største del af halvøen
mellem Aakersviken og Mjøsen eller den halvø, hvorpaa Hamar
ligger, tilhorer Vang herred.
Efter den naturlige beskaffenhed kan disse herreder deles i
et i herredernes sydlige del liggende frugtbart, silurisk slette- og
bakkeland og et i herredernes nordlige del liggende fjeldland,
Vangs aasbygd kaldet, der er en del af den fjeldstrækning, som
adskiller Glommen og Mjøsen.
Herredernes sydlige bakke- og sletteland
be-grændses i syd for en del af Svartelven, videre af Aakersviken og
Mjøsen, mod vest af Fnrnesfjorden og Brumundas nedre lob. Mod
øst gaar det over i Løitens sletteland, og i nord begrændses det
af de af fastere bergarter bestaaende fjelde, som Hnstbjørkampen
og Vangsaasen.
Den sydlige, frugtbare del har jevnt fald mod syd og i den
vestlige del mod vest, det gjennemstrømmes af mange elve- og
bækkedrag og er meget kuperet.
Kun enkelte smaa høider forekommer, saaledes det i Furnes,
udimod Eurnesfjorden liggende Furuberg, der bestaar af kalksten
tilhørende de øverste siluriske etager.
Den østenfor Flakstadelven liggende del, der tilhører Vang.
er den frugtbareste og jevneste og er derfor ogsaa tættest
bebygget.
1 strøget vest for Flakstadelven, Furnes anneks, er terrænet
ujevnere og bebygningen mindre tæt, ligesom de nordligst
liggende gaarde ligger høiere end i hovedsognet, omendskjønt ogsaa
dette paa Vangsaasens sydlige afheld har endel høitliggende gaarde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
