Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
HEDEMARKENS AMT.
hauge paa gaarden. Sagerne blev foræret til universitetets
oldsagsamling af gaardbruger P. Lund. Desuden er der fund fra
Berg og Sundre Jesnes.
Vang hovedkirke, 156 m. o. h., er en ottekantet
stenkirke, opfort i 1810 af bondebygmesteren Sven Aspaas sammen
med provsten Pihl. Senere er den blevet forlænget og udvidet.
Den skal være opfort af sten fra Hamar domkirke.
Ved den vestre indgang og ved korets søudre dor er der
nogle levninger af simple kapitellister. Foran den vestre
indgang ligger den gamle alterplade med en firkantet fordybning til
relikvier i midten. I sakristiets udvendige mur er indsat en
ligsten fra Hamar domkirke, paa hvis midte er udhugget et kors
med grene og overst en bispehue; langs siderne staar en latinsk
indskrift.
Kirken er en af de vakreste landskirker i Norge. I aaret
1804 brændte sognets gamle kirke, antændt ved lynild. Provst
Pihl gjorde da tegning til en ny, og hver gaard skulde forskaffe
et vist maal tæt kalksten efter vægt.
Vangs kirkja var Vang hovedkirkes gamle navn. Den nævnes
1334 som viet til St. Clemens.
Efter Vang kirkebog er begravet i Vang den 22de marts
1837 eidsvoldsmanden Eilert Waldemar Preben Ramm, født i Vang
1769, paa rigsforsamlingen første deputeret for søndenfjeldske
infanteriregiment. Han døde den 15de marts 1837. Hans
gravsted synes ikke at være kjendt.
Nedlagte kirker er:
Hamar domkirke ligger paa gaarden Storhammers grund i Vang,
men er omtalt under Hamar by (pag. 22).
Varöeims kirkja paa Valum var sognekirke i middelalderen.
Den nævnes som øde i Jens Nilssøns visitatsbog.
Nushaugar kirkja paa Nashaug var sognekirke i middelalderen.
Den nævnes som ode i Jens Nilssons visitatsbog.
Skatteims kirkja paa Skattum var sognekirke i middelalderen.
Den nævnes som ode i Jens Nilssons visitatsbog.
Hamlustadar kirkja paa Hommelstad var sognekirke i
middelalderen. Den brygtes som annekskirke endnu i slutten af det
16de aarhundrede og stod indtil 1705, da den faldt ned af ælde;
den var da forlængst nedlagt som sognekirke. Den var bygget
af træ.
Kirkeby kirke omtales hos Jens Nilsson under to navne, Michils
kirke og Aas kirke. At dette kun er forskjellige navne paa samme
kirke, kan der ikke være tvil om, naar man tænker paa
gaard-navnet Kirkeby og erindrer, at denne gaard laa i den del af
herredet, som i middelalderen kaldtes Mi/çjålsåssinn. Kirken har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
