Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
HEDEMARKENS AMT.
Den ved skatteligningen antagne formue var i Furnes i
1895 2 564 200 kr., og den udlignede herredsskat var
riO 997 kr.
Løiten herred.
Løiten herred (349.05 km.2, i 1891 4 650 indbyggere, i 1900
5103 indbyggere) indbefatter Løiten hovedsogn med Xøkleby og
Oset kapeller.
Herredet udgjør et leusmandsdistrikt og et thinglag.
Herredets gamle navn er Lautinar sökn af nominativ Lautin.
Det er sammensat med viv (havnegang). Iste led i navnet kan
være Laut, i nyere islandsk en fordybning, som vel er den
betydning, som ligger til grund for dette herreds navn.
Skriftformen Loiten er opkommet i forrige aarhundrede ved en
misforstaaelse af det tidligere brugte Leuten eller Leuthen, hvor
man har opfattet eu paa tysk vis. Loiten er urigtigt, da navnet
aldrig kan have været udtalt med øi; den nuværende udtale,
Loten med ø, er umiddelbart udgaaet fra den oprindelige med au.
Herredet skilles fra Mjosen ved Bornedal og Vang herreder.
Det er det midterste herred i Hedemarken fogderi.
Den midtre del af herredet er nordenfor Svartelven frugtbart,
silurisk bakkeland, medens den nordlige del er skogland med
myr; herredets sydlige del, begge kapelsognene, er mindre tæt
bebygget granitland.
Løiten hovedkirke ligger i den vestlige del af herredet
under nordlig bredde 60 ° 49’ 30" og under længde øst for
Kristiania meridian 0 ° 35’ 48".
Herredets største udstrækning fra nord til syd er
38.5 km. og fra øst til vest 21.5 km.
Loiten herred omgives af:
Romedal, Vang, Aamot, Elverum og Vaaler.
Herredet har 8 smaaøer i Rokosjø, 0.O4 km.2 store.
Loiten herred kan efter sin naturlige beskaffenhed deles
saaledes: det lavere, frugtbare silurland i herredets sydvestlige del
og skoglandet, som er høiere. Dette skogland kan igjen deles i
strækningen sydlig for Rokosjøen, strækningen mellem Rokosjoen
og den forsænkning hvorigjennem Elverumbanen gaar, og endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
