- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
162

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14« HEDEMARKENS AMT.

Noget nyland er opryddet i senere tid.

Nogen del af den tidligere dyrkede indmark er udlagt til
havn eller udmark.

Avl af engfro er af nogen betydning.

Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven
almindeligere.

I herredet var der 31te december 1900 6 damptærskemaskiner.

Der er i de senere aar foretaget adskillige grundforbedringer.

Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord
til kr. 70.00 og omkostningerne ved rydningen af 1
maal til kr. 20.00—100.00.

Paa de større gaarde er der ikke smaa strækninger skikkede
til dyrkning, da der er havnegange og skoghager til de fleste
eiendomme. 1 ålmenningen findes vistnok store strækninger, som
kunde dyrkes.

Straks ovenfor Aadals brug er en større myr med sandjord
paa lerbund, der antagelig ved dyrkning vilde give udmærket
agerland. Storreisen er ca. 1 000 ar.

Hjemmehavnene er ikke tilstrækkelige, om der end er
adskillige saadanne. Fjeldbeiterne er mindre gode. Disse og
fjeld-slaatterne, der ogsaa spiller liden rolle, ligger rundt i ålmenningen,
mest nordover mod Østerdalens fjeld- og skogtrakter. Noget bø
slaaes paa sæterløkkerne og kjores hjem om vinteren. Som nævnt,
har dette liden betydning for fodringen af bygdens kreaturbesætning.

Sæterbruget er man tildels begyndt at sløife. Da faa gaarde
har tilstrækkelig hjemmehavn, bruger man sommerstaldfodring til
de vaarbære kjør.

Opgave over kreaturhold samt f j æ r k r æ :

1891. 1900.

Heste..............571 673

Storfæ..............3 015 3 024

Faar..............1 983 1 209

Gjeter.......145 123

Svin..............484 1 075

Rensdyr ............2

Hons ’..............1 786 4 421

Ænder..............— 6

Gjæs..............— 28

Bikuber............8 16

Kvæget er dels stedegent, mest østerdalskvæg.
Der holdes dog, især paa enkelte af de største gaarde,
tele-markskvæg. Blanding af stedegent og telemarkskvæg findes, men
neppe nogen blanding med andre, mere fremmede racer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free