Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
HEDEMARKENS AMT.
Øvre Solberg er en god skoggaard (ca. 60 000 ar skog).
Det meste af skogarealet inden bygden eies dog af Loiten
ålmenning, hvis skogareal anslaaes til henimod 2 000 000 ar,
hvoraf vel det halve er produktivt.
Almenningen eies af de fleste eiendomme i bygden; brugsret
har alle eiere og leiere af eiendomsberettiget matrikuleret jord
husmænd gjennem hovedbolet. Almenningen driver 2 dampsage
og 2 torvværk. Til de brugsberettigede leveres aarlig ca. 12 000
reist stokved samt aavirkes ca. 1 200 tylvter hus- og sagtommer,
hvilket sidste forædles paa dampsagene, alt til fordel for de
brugsberettigede. Desuden foregaar salg af mærketommer. Videre
eier Loiten kommune Bækken og Kolbuen ■skog ved Kokosjøen, ca.
30 000 ar stor. Driftsindtægterne af denne gaar ind i herredskassen.
Grimset kan ogsaa nævnes som skoggaard, om end arealet,
der har meget væksterlig skog, ikke meget overstiger 10 000 ar.
Store myrer er der paa fjeldet i herredets nordlige del,
saaledes myrstrækningerne nordvest for Hemberget og Maallifjeld,
vest og sydvest for Nordhue, samt Stormyren paa fjeldplateauet
sydfor Graaberget mellem Fura og Aakvisla.
I den midtre del af herredet er der en myr nord for
gaarden Hor. Den er ufarbar næsten til enhver tid, naar den ikke
er tilfrossen.
Endvidere er der store myrstrækninger ved Terningsjoen, om
Ebrutjernet, om Vin ter tjernet, Rosetjern, Svarttjern og Lystjern.
I herredets sydostlige del er de betydeligste myrer syd og
øst for Lille Rokosjøen, ved Hagetjernet, ved Gjeitholmsjø og Firi
tjernene samt mellem Totberget og Store Bronkensjø.
Myrerne er mest mosemyrer, men ogsaa muldmyrer.
Der er flere gode torvmyrer. 4 er i stadig drift, 2 drives
af Løiten ålmenning, 2 af private selskaber med tilskud af
al-menningskassen. Af disse udvindes tilsammen ca. 5 000 m.3 god
brændtorv, der for billig pris udelukkende sælges til bygdens
indvaanere.
Anlæg for torvdrift i herredet i 1900:
Arbeidsstyrke i aaret 1900. Antal arbeidsuker i aaret 1900. Produktion i aaret 1900
Mængde. Produktions
omkostninger.
Mand. M.s Kr.
Iijorkholsmyren, 6 km. fra Loiten st 20 10 1 100 1 925
Sagaabækmyren, —»— 20 10 900 1 674
Kolbydmyren, 7 km. fra Loiten st. 15 9 ■/» 800 1 720
< Isthygdens torvfabrik, 6 km. fra Loiten st.......... 10 8 700 1 750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
