Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LØITEN HKKKED.
171
gammelnorske adjektiv rammr (eller ramr), som betyder stærk,
mægtig, og som i tiertal brugtes som betegnelse for trold og
uvætter: rammar vættir, onde vætter. Rimeligvis er et par af
Odins gamle tilnavne at forklare af samme ord. Allerede i
middelalderen gik imidlertid ordet over til særlig at betegne fanden ; i
gammelsvensk heder det saaledes: «ther war rämen löss». Og
i nntidsmaalene er fanden den eneste betydning, ordet kan have.
Denne betydningsændring er vistnok fremkaldt ved
sammenblanding med eller indvirkning af et andet gammelnorsk helt
forskjelligt ord tramr, som betyder uvætte, djævel. (Moltke Moe).
Løiten kirke, ca. 240 m. o. h., er en langkirke af sten,
opført før 1250, med 700 siddepladse. Den er ofte restaureret
og forandret. I 1873 undergik den en hovedreparation, hvorved
taarnet blev ombygget og helt forandret. Kirkegaardens
undergrund bestaar af alunskifer.
Løiten kirke afskjodedes Iste november 1723 Mentz Scheldrups
og Cornelius (’lausøns enker for 815 rdlr. Senere, uvist naar, kom
kirken i menighedens eie; saa sent som 1819 var kirken ialfald
i dens eie.
Lautinar kirkja var Løiten hovedkirkes gamle navn. Den er
tidligst nævnt 1323.
Nøkleby kapel, 344 m. o. h., er af træ og opført i 1884.
Osets kapel, 205 m. o. li., er af træ og opført i 1885.
Nedlagte kirker. Der har staaet kirke paa Hov. Den
nævnes i middelalderen i 1332. Den er maaske nedlagt for
reformationen. Efter Schøning skal den have været af træ; der
var endnu 1773 levnet en stærkt jernbeslaaet dør af den.
Sognet skulde have indbefattet dele ogsaa af Elverum og
Romedal, men det er tvilsomt.
Paa Roko staar endnu noget af murene af en stenkirke.
Den nævnes af .lens Nilssøn som en kirke, hvori der ikke længere
gjordes tjeneste. Efter et sagn skal den være brændt under det
svenske indfald paa Hedemarken 1567 (Krafts beskrivelse, 2den udg.,
I, pag. 288). Hvis et pavebrev af 1254, der nævner ecclesia beati
Michaelis de Noko, angaar denne kirke, som det vistnok gjør, har den
været viet til Michael; Noko antages at være feilskrift for Roko.
«Man ser endnu veie, fordum lagte over myrer, der har
ført til denne kirke,» fortæller Kraft.
Legater. Løitens kirke, en stenbygning ældre end 13de
aarhundrede, eiede i 18751) en kalk og disk, som var skjænket
’) l’. Huitfeldts jordebog i rigsark. fol. 129.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
