Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STANGE HEIiKED. 1 201
Herredets skoge leverer sagtømmer og anden rundlast i
betydeligt omfang samt noget props og sliberilast.
Herredet behover ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er af nogen betydning.
Herredet behøver ikke at kjøbe brændeved.
Endel skaaren last sælges.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk :>A
alen kr. 13.00, grander. 10.00.
Herredets skog tilhører udelukkende bygdens folk.
.Til herredet horer Stange ålmenning, som tidligere er omtalt
bind I, pag. 451).
De bedste skoggaarde i herredet er Vik, Korsødegaarden,
.4«-stad, Stor-Re, Nordvi, Sakslmd, Ringnes og Stange præstegaard.
Den sidstnævnte har 11 140 maal skog.
Der er ikke meget myr i herredet. De fleste myrer ligger
efter bækkedragene. Efter Kjemstadaaen ligger Bredsvoldmyrerne
og flere mindre myrer. Efter Hvervenaaen ligger Hverven-,
Dælin-, Musli- og Jemlimyrerne.
Dette er gode myrer, bestaaende af dyb jord paa lerbund.
De er for det meste opdyrkede.
Af mosemyrer er der ogsaa endel; saaledes Vaalemyren i
Stange sogn, hvor der ogsaa forekommer god og dyb
brænd-torvmyr.
I Tangen sogn og i Stange ålmenning forekommer der ogsaa
noget saadan myr.
De betydeligste torvmyrer er den nævnte Vaalemyr ved
Vaale-tjernet nær Stange station og Skjerdenmyren ved gaarden
Skjerden. Paa Vaalemyren liar der for almenningskassens regning
været taget brændtorv i en række af aar til indenbygds forbrug.
Skjerdenmyren, 150 maal, har ifølge foretagen undersøgelse
god og dyb brændtorvmyr, men har endnu ikke været benyttet.
I Tangen sogn og Stange ålmenning skal ogsaa forekomme
torvmyrer, men disse har endnu ikke været undersøgte.
Torv bruges i nogen udstrækning som brændsel.
Der produceres ca. 2 000 m.3 torv pr. aar.
Anlæg for torvdrift er der i Stange almennings torvmyr,
hvor der i 1900 med 27 mand i 6Vs uge blev produceret 1 827
m.3 torv til en værdi af kr. 3 198.4(1.
I det 17de aarhundrede var et jernværk paa gaarden Viks
grund, som i 1640 nævnes under navn af «Viigs jernværk».
1673 havde det en masovn under Eidsvold jernværk, hvilken
masovn fik sin malm fra Mjøsens vestside eller Fering sogn.
Senere var her en stangjernshammer under nævnte jernværk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
