Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•204
HEDEMARKENS AMT.
fjerding, sognet af samme navn, Guaaker fjerding, Stange fjerding,
begge i hovedsognet, Skogbygden og Morskogen, begge i Tangen
sogn.
Navnet Morskogen sættes almindelig i forbindelse med Mjo
sens navn (MjçrsJ, hvilket ikke synes sproglig muligt. Morskogen
er det gamle navn paa skogstrækningen mellem Eidsvold og
Stange. Iste led i dette navn kunde tænkes at være det gamle
ord mord, skog, grændseskog; mord skulde man dog paa Ilede
marken vente udtalt med tykt 1.
At en del af herredet kaldtes Skögabygö er for omtalt (bind 1,
pag. 28).
En større husansamling er der i Stange herred ved Stang<
jernbanestation med 45 beboede huse, hjemmehørende folkemængde
var i 1900 335.
G. B. Faye omtaler, at de gaarde, soni først skal være
opryddede i Stange, er efter sagnet gaardene Roflien og Elton
(Elgjartün), hvilken sidste gaard, efter A. C. Smiths angivelse i
Trvssils beskrivelse, skal have faaet sit navn af, at skytterne fra
Tryssil der opbevarede tunger af de fældede elgsdyr.
Den tid, da de første gaarde i Stange blev bebygget, ligger
i en saa fjern fortid, at det er lidet rimeligt, at nogen tradition
har kunnet holde sig. Forklaringen af navnet Elgjarti’tn af
dyrenavnet elgr er usikker.
Stange herreds matrikulskyld er 4151 .!>•; mark.
Herredet har ifølge den trykte matrikulfortegnelse 208
gaards-nummere, hvilke efter herredets nuværende matrikulskyld havde
en gjennemsnitsskyld af 19.9(5 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
408 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 423 selvstændig beboede brug,
hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var 9.71
mark. 2 brug af skyld 11.27 mark var skog, særskilt skyldsat,
men ubeboet.
Ved udgangen af 1895 var antallet af særskilt skyldsatte
brug forøget til 533 og ved udgangen af 1900 til 598, hvis
gjennemsnitsskyld saaledes da var 0.94 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var i 1891—1895
kr. 1 278, i 1893—1897 kr. 1303 og i 1895—1899 kr. 1307
efter de officielle statistiske beregninger.
Efter sorenskriverens opgaver over solgte faste eiendomme i
1895 er skyldmarken for de i 1895 i Stange thinglag solgte 17
eiendomme gjennemsnitlig betalt med 1127 mark.
I denne beregning er ikke medregnet en eiendom, hvor stor
husværdi er angivet at have bevirket uforholdsmæssig stor pris
paa matrikulskylden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
