Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•206
HEDEMARKENS AMT.
Husdyrhold i 1891 var: 17 heste, 97 storfæ, 31 faar, 23
svin, 46 høns og 2 gjæs. Udsæden i 1900 var: 8.2 hl. rug,
42.7 hl. byg, 4.1 hl. blandkorn, 77.9 hl. havre, 6.7 hl. havre til
grønfoder, 4.8 hl. erter, 0.2 hl. vikker, 149.2 hl. poteter, 320
kg. græsfrø, 6.9 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Nordvi har været en herregaard, der forst, i det mindste
for en del, tilhørte den Hardingmandske familie; af denne
omtales Mogens Trulssøn ^1526—1529, og dennes sønnesøn
Mogens Christophersen til Gundestrup 1581. Gaarden kom
derefter, allerede 1581, til familien Skaktavl; til denne hørte Thorbern
Thorbernsen, lagmand over Oplandene, som 25de juni 1632 fik
af kongen fornyelse paa sit adelskab, da hans stedfader Hans
Wincke havde, for at beholde gaarden, søgt at skille ham ved
adelskabet; hans son Enevold eller Ingvold Skaktavl, den sidste
af denne familie, tiltraadte gaarden efter sin moders, fru Anna
Krags, dod 1672; han døde 1702 efter aaret i forveien at have
overladt gaarden til sin svigersøn, ritmester, siden major Hans
Adam Stockmann, der boede her 1 719. Senere havde gaarden tabt
sine adelige privilegier. Den var 1739 beboet af fogden Lars
Hvid og 1775 af fogden, kammeraad Lars E. Kobsahni.
Hos Snorre omtales, at Astrid, Olav Trygvesøns moder, flygtede
med sit barn til Skaun, og at hun kom til gaarden Vizkar.
Det er søgt forklaret som en skrivfeil for Viöir, saa at hun
skulde have været paa Vie i Stange. Hele beretningen er, som
før nævnt, tvilsom, og stedsangivelserne passer ikke (jfr. bind I, pag.
822). Nu heder det i Stange, at de drog ned til Svartelven, hvor
de skjulte sig paa en holme, tilhørende gaarden Kaaterucl, hvilken
senere er kaldt Astridholmen.
Ottestad, nordre, udtales Osta, gammelt navn Ottarstaöir, af
mandsnavnet Ottarr, skylder 51.72 mark og har 7 husmandspladse.
Husdyrhold i 1891 var: 14 heste, 51 storfæ, 11 faar og 14 høns.
Udsæden i 1890 var: 0.4 hl. hvede, 3.2 hl. rug, 18.2 hl. byg,
9.0 hl. blandkorn, 52.1 hl. havre, 0.3 hl. havre til grønfoder, 6.4
hl. erter, 147.2 hl. poteter og 127.5 kg. græsfrø, 5.3 ar anvendtes
til kjøkkenhavevækster.
Hverven, udtales Værva, gammelt navn Hver fin, sammensat
med vin. Ottarstaöir og Hverfin omtales allerede i Haakon
Haakons-søns saga, da de blev brændt af ribbungerne i 1225 (jfr. bind
I, pag. 835). Hverven skylder 68.59 mark og har 12
husmandspladse.
Husdyrhold i 1891 var: 12 heste, 67 storfæ, 33 faar, 13
svin, 51 høns samt 2 bikuber. Udsæden i 1890 var: 8.7 hl.
rug, 22.8 hl. byg, 52.3 hl. havre, 10 hl. havre til grønfoder, 10.8 hl.
erter, 158.4 hl. poteter og 164 kg. græsfrø, 7.7 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
