Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•208
HEDEMARKENS AMT.
(Saxi). Gaarden har oprindelig hedt blot Lundr og kaldtes tildels
saaledes endnu i det 14de aarhundrede. Sakslund skylder 04.49
mark og har 11 husmandspladse og 1 særskilt bortforpagtet del.
Husdyrhold i 1891 var: 13 heste, 73 storfæ, 40 faar, 10 svin
82 hons, 2 gjæs samt 3 bikuber. Udsæden i 1890 var: 7.1 hl.
rug, 7.4 hl. byg, 20,(5 hl. blandkorn, 61.1 hl. havre, 6.2 hl. havre
til grønfoder, 6.3 hl. erter, 1.5 hl. vikker, 105.2 hl. poteter,
94.5 kg. græsfrø, 3 ar anvendtes til turnips og 4.6 ar til
kjokkenhavevækster.
Sakslund er en forhenværende adelig sædegaard. I 1348 boede
her Øgmund Saxesøn, lagmand paa Oplandene fra 1333 til 1358,
rimeligvis en broder af den under Magnus Smeks regjering
bekjendte Ulv Saxeson.
Sakslund var i 1586 adelig sædegaard i familien Bjelkes
besiddelse; den tilhørte fru Maren Bjelke, enke efter Mogens
Svale (dod 1581). Hans Ottesen Bjelke, der var oberstløitnant,
en fætter af kansler Jens Bjelke og nævnte fru Maren Bjelkes
brodersøn, boede her allerede 1625 og endnu 1652, og efter hans
død i 1662 enken, Anne Olufsdatter Rytter, endnu i 1679.
Hendes søn, Otto Bjelke, blev 1672 amtmand over Vardøhus
amt og pantsatte 1682 gaarden som brugeligt pant til kongens
foged over Hedemarken, Fredrik Knutsen Hammer, der en tid
beboede den og døde der 1709. Efter ham eiede major Jens
Flor gaarden, og før 1722 var den beboet af major Casper Flor,
samt senere af hans enke Birgitte Huus til 1736. Fra 1752
til 1759 beboedes den af sorenskriver Johan Henrik Schwabe, der
solgte den til Johan H. Ziegler, bestyrer af Viigs værk, og fra
ham kom den 1762 til løitnant H. von Holm, der 1779 solgte
den til en bonde. Paa gaarden er en del af hovedbygningen
opført af huggen sten fra ruinerne af Linstad kirke.
Huseby, gammelt navn Hüsabyr. Her blev i Haakon
Haa-konssons tid bygget en veitslehall eller skydsstation for kongen
og hans folk (se bind I, pag. 762). Huseby skylder 83.62 mark
og har 5 husmandspladse.
Husdyrhold i 1891 var: 22 heste, 56 storfæ, 23 faar, 6 svin, 25
høns. Udsæden i 1890 var: 4.5 hl. rug, 34.5 hl. byg, 54.2 hl.
blandkorn, 10.8 hl. havre, 7.7 hl. erter, 33.2 hl. poteter; 10.10 ar
anvendtes til kjokkenhavevækster.
Huseby tilhorte kronen til 1663, da den solgtes til det
Bjel-keske gods. I 1371 omtales en Mathias Hakonsen til Hüsabyr,
hvis vaaben var en okse med et kors paa skaftet og omskrift:
S. Mathæi Haquini.
Før reformationen var der paa gaarden en kirke (Hüsabæjar
kirkja), fra hvilken endnu opbevares et Mariabillede, og ved en
gravning for adskillige aar siden fandt man kirkens grundvold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
