Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 5 li HEDEMARKENS AMT
rarden, 364 m., og østlig for Glommen, i herredets nordlige
del, Raustadberget. Ursfjeld i herredets midtre del naar 440 m.
Høider vest for Mokeren er Sæterberget, 408 m , Skibækberget,
315 m.; øst for Nordre Billingeii naar Klenkedalslwgda 368 m. paa
grændsen mod Eidskogen. Længer nord er det trigonometriske
punkt Finlifjeldet, 360 m.
Landet i herredets ostlige del langs grændsen mod
Sverige, i vest begrændset af Mokeren, Sagaaen og Utgaardsjø.
gaar i nord over i Brandval.
Ved Mokeren- og Varaldsjøens dalføre deles denne strækning,
og det nordenfor disse sjøer liggende land deles yderligere ved
vasd raget fra Sondre Oier sjø.
Søndenfor Mokeren og Varaldsjø gaar fra Utgaardsjøen Hiet
sjøernes dalføre mod nord.
Der er endel gaarde i Sagaaens dalfore og enkelte ved
Varaldsjø; ellers er bebygningen mest pladse og sætre.
Høider søndenfor Mokeren og Varaldsjø er: Moker aasen,
358 m., Brennaasen, 314 m. Sydlig for Varaldsjø ligger Hærsjolierge/
og sydlig for dette Auliberget. Skulerudsceteraas, nord for Hærsjø,
naar 341 m.
Sydvest for Sondre Øiersjo ligger Kundhøgda, 349 m., sydvest
for Store Enten, Grisberget, 399 m., Kronhaldsros nr. 79 paa
grændsen naar 405 ni. Øst for Varaldsjøen naar Kokkaasen
368 ni. og Tostenbergef 341 m.
1 herredet er det faste fjeld gneis og granit, og saa er
uer langs Glommen udfyldninger af sand og aur og ogsaa noget
ler med stene, og her er da det dyrkbare land.
Ved Kongsvinger ligger en moræne, 195 m. o. h. Den
indeholder blokke af kornet og stribet granit, gronne skifere, blaa
splintrig kvarts, alt bergarter, der findes i fast fjeld længere oppe
i dalen.
Ogsaa mellem Bottelsrud og Karterud findes en større moræne.
Herredet har afløb gjennem Glommen og desuden gjennem
flere vasdrag, som gaar til Tryssilelven eller Klara, saaledes
Billing-køernes, Vrangsaaens og Sagaaens, hvilke sidste vasdrag tidligere
er omtalte (bind I, pag. 133—138).
Glommens bredder har i Vinger været udsat for elvebrud:
allerede i 1816 skal arbeider have været udfort til sikring. I 1827
truede elvebrud hovedveien ved Norsaaens munding og ved Vinger
præstegaard, hvilket foranledigede arbeider og beplantning af
elvebredden ; disse arbeider var utilstrækkelige, hvorfor nye arbeider
maatte udfores 1834—35. Alligevel tog flommen i 1844 ud et
stykke af hovedveien ved Nor, hvilket atter foranledigede nye
arbeider til bevaring af bredderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
