- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
272

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

■2 5 li HEDEMARKENS AMT

Melkeudbytte om aaret pr. ko angives i 1890—1900 for de
mere fremskredne gaardbrugere til 1 800 liter og overhovedet i
herredet til 1000 liter.

Der kjobes endel heste for bygdens forsyning.

Salg af kjød og flesk er af nogen betydning.

Mælkeproduktionen er tiltaget noget og salg af melk er af
nogen betydning for herredet. Der sælges til byer og fabriker.

Salg af smør er af nogen betydning.

Kvæget er blandet, oftest med telemarkskvæg.

Storre myrstrækninger er der navnlig i herredets
sydvestlige del, og flere mindre myrer ligger omkring vandene og
langs bækkene.

De anvendes tildels som slaatteland.

Der er lidt mosemyr og torvmyr. Ved gaarden Raustad ved
Skandsgaardsskogen og den saakaldte Stormyr i Kurudlien, syd
for Kongsvinger. Ingen af disse myrer er synderlig egnet til
dyrkning.

Der er ingen torvdrift i herredet.

Skogen er gjennemgaaende væksterlig. Mest granskog,
dernæst furuskog og noget birkeskog.

Der vokser i herredet desuden or, ved Øiset paa Skakland
lidt vild hassel. Enkeltvis vokser ogsaa ask, rogn og poppel.

Skogen er ikke gaaet mærkbart frem eller mærkbart tilbage
i senere tid.

De storre dimensioner er under de senere aars høie priser
aavirkede og bliver sjeldnere.

De mindre dimensioner kan dog nu hugges med større
fordel end forhen paa grund af bedre priser paa mindre dimensioner.

Herredets skoge leverer meget sagtømmer og anden rundlast,
ligesaa props og sliberilast. ,

Salg af brændeved er af nogen betydning for herredet.

Kul og affald fra sagbrugene og skogene sælges.

Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk kr.
12.00, furu kr. 9,(KJ, gran kr. 8.00 og 9.00.

Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var 15 ä 16
kr., og den almindelige dimension var 12 alens (i toms.

De bedste skoggaarde i herredet er Lier, Skinnarbøl,
Skands-qaarden og Nesteby paa Jaren, Sæter, nord for Kongsvinger,
Stamner, vest for Kongsvinger paa sydsiden af Glommen. I
Østmarken er Solbergskogene, Varaldskogen, Aaserud skog en.

Myrmalm angives af forekomme paa gaarden Liers grund.
Ved Tronsrud ved Kongsvinger har været skjærpet paa
kobber-glands og brogetkobbererts i granitgange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free