Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■2 5 li
HEDEMARKENS AMT
faaet dette tilnavn, fordi han havde nedsat sig her paa stranden
ved Sigernessjoen.
Det samlede Lier brug er hovedsagelig skoggods.
Husdyrhold i 1891 var: « heste, 43 storfæ, 9 faar, 2 svin,
21 høns. Udsæd i 1890 var: 2 hl. byg, 1.8 hl. blandkorn, 71.2
hl. havre, 9.2 hl. havre til grønfoder, 0.1 hl. erter, «.:> hl.
vikker, 63.9 hl. poteter, 205 kg. græsfrø.
Var aidskogen, skrives ofte feilagtig Varildskogen, i Østmarken
har med Sikaaen en matrikulskyld af 101.50 mark og er
hovedsagelig skogeiendom.
Varaldskogen er kaldt efter den betydelige sjo Varalden. Den
1 senere tid i skrift brugte form, Varildskogen, er en forvanskning
(at sammenstille f. eks. med Harild for Harald).
Sikaaen er vel kaldt efter en elv, Sikaaen, sammensat med
fiskenavnet sik.
Paa hovedbruget var i 1891 intet husdyrhold og heller ingen
udsæd i 1890, men paa de bruget underliggende 29
husmandspladse og 1 særskilt bortforpagtet stykke var husdyrholdet i 1891:
8 heste, 109 storfæ, 172 faar, 21 gjeter, 8 svin, 50 hons.
Udsæden i 1890 var: 0.4 hl. rug, 14.9 hl. byg, 33.5 hl. blandkorn,
21.3 hl. havre, 0.5 lil. erter, 127 lil. poteter, 7.5 kg. græsfrø.
6.25 ar anvendtes til kjøkkenhavevækster.
Under 100 skyldmark, men over 50 havde folgende 1
gaarde i Vinger:
Skandsgaarden i Vinger sogn med en del (Lysa) af
Gjøsgaar-den (0.83) havde i 1891 en matrikulskyld af 58.78 mark og 12
husmandspladse. Den er nu fattiggaard.
Skandsgaarden har mulig sit navn efter en i de gamle
grændse-krige her anlagt skandse. Dette bliver dog tvilsomt, naar
gaarden nævnes saa tidlig som 1578.
Lysa har navn efter en sjo paa grændsen af Brandval; elven
gaar did. Da sjønavne ellers er hankjønsord, maa enten
udtaleformen være dativ i bestemt form, eller elvens navn maa være
overført paa sjøen.
Paa hovedbruget var husdyrholdet i 1891: 5 heste, 24 storfæ,
2 svin, og udsæden i 1890 var 25.2 lil. havre og 24 hl. poteter.
Paa de gaarden underliggende 12 pladse var husdyrholdet i
1891: 2 heste, 24 storfæ, 27 faar, 1 gjet, 3 svin, 29 hons.
Udsæden i 1890 var: 3.6 lil. byg, 1.4 hl. blandkorn, 24.4 hl. havre,
0.2 lil. erter og 35.6 hl. poteter.
Skinnarbøl, skrives ogsaa Skinderbøl, har en matrikulskyld af
75.83 mark og har 18 husmandspladse.
Skinnarabæli, af skinnari, garver, bundtmager, og bceli. Det
sidste ord bruges usædvanlig ofte som efterled i gaardiiavne i
denne egn, især paa Eidskogen. Af de ældre jordebøger sees, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
