Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VINGKH HKRKKI).
281
formodentlig ogsaa været kaldt Hof kirke, da præstegaarden ved
den saakaldte Kirkesving i Noret, paa hvis grund den tidligere
laa, hed Hof.
I 1854 bevilgedes til Vinger kommune af oplysuingsvæsenets
fonds midler et laan stort 1 500 spd., der tilligemed en kontant
beholdning af 481 spd. skulde anvendes til en hovedreparation
af begge herredets kirker ( Vingers og Eidskogens). Vinger hovedkirke
fik nyt lioit taarn med spir og flöi, høit hvælvet tag, tilbygning
af de tre gallerier foruden nye aabne stolerader istedetfor de
tidligere lukkede og paa militær vis med paaskrifter * for N. N.
kortipani» indrettede baaser.
Ved nedtagelsen af kirkens gamle taarn fandt man i en
kobberkasse nedlagt et dokument, der nu findes opbevaret i
Vinger præstegaards arkiv, om Vinger kirkes flytning samt om
embedsmænd og funktionærer paa denne tid.
1 1859 blev Eidskogen udskilt som eget kald.
Vinger kirke nævnes allerede i 1227; paa sit tog mod
ribbun-gerne i 1227 gik nemlig Haakon den fjerde op imod Vinger, hvis
kirke dengang laa paa Glommens østside. Og «om morgenen i
lys-ningen , heder det i Haakon Haakonssøns saga, kap. 152,
«kom kongen i høide med kirken i Vinger, og i dens nærhed
kom det til træfning mellem ham og ribbungerne . I det næste
kapitel fortælles, at ribbungerne lagde sine skibe «øster ved
kirken , der saaledes sees at have ligget lige nede ved elven.
Kirken nævnes ogsaa senere ved 1396, og samtidig i biskop
Eysteins røde bog», hvorfra dens dedikation til Johannes den
døber kjendes, og hvoraf man kan se, al den laa paa
præste-gaardens (Hofs) grund. At den laa lavt, nede ved elven, fremgaar
ogsaa af en besigtigelse fra 1675, da kirken havde lidt meget,
navnlig dens gulv, ved den store flom i juni samme aar. At
Vinger kirke, ialfald i den senere del af middelalderen, var en
stavkirke, sees af besigtigelsen af 1686, hvor den store stolpe
paa kirkens sondre side» siges at være «nede ved svillen noget
lidet fordærvet, som vil med sten og kalk indenunder belægges».
Ogsaa af denne besigtigelse sees det, at kirken laa lavt ved
elven; thi det siges paany, at baade kirken og kirkegaarden lider
ved flommen. Da «vestre vinge» omtales, maa kirken have
været en korskirke, rimeligvis ved senere udvidelse, vel endog
efter reformationen, da dette jo er det almindelige, og da
kors-armene vistnok var af tømmer. I 1698 synes det nemlig, som
om kirken fattedes over til den vestre bred og til sin nuværende
højtliggende plads, men da blev rimeligvis de tilbageværende
stavdele af den gamle kirke sløifede; thi den nuværende
kirke, der er den samme som kirken fra 1698, er en
tommer-kirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
