Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
EIDSKOGKN HERRF.I).
295
Skogen er gaaet mærkbart frem i senere tid i bestandens
tæthed og væksterlighed, men dimensionerne er gaaet tilbage.
Herredets skoge leverer sagtømmer og anden rundlast i
betydeligt omfang, noget props og sliberilast.
Herredet behover ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er af nogen betydning for herredet.
Planker og bord sælges.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk
kr. 12.00, or kr. 7.00, furu kr. 7.00, gran kr. 7.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 15.0O,
og den almindelige dimension var 12 alen 6 toms.
Omtrent en tredjedel af herredets skog tilhører
udenbygds-boende, omtrent en ottendedel udlændinge.
De største skoggaarde er Ljøner, Fjeldskogen, Pramhus, Tori),
Kjerstad, Nes og Leirsjøskogen.
Myrstrækninger i Eidskogen er Havmyrérne, Hundemyrerne
og Slabørjamyrerne, hvis længde i nord-syd er 11 km.; bredden er
ca. 2 km.
De største myrer er omkring Skjærvangen.
Der er vistnok faa myrer skikkede til dyrkning. Omkring
Tobøl og Snesbøl gaarde samt ogsaa ved Magnor er der store
myrer, der skal være skikkede til torvstrø.
Kun en mindre del angives skikkede til brændtorvmyrer.
Nogen torvdrift er ikke kommet istand.
Dulien jerngrube har været drevet under Odals værk (se
Søndre Odalen).
I den sidste fjerdedel af det 17de aarhundrede har der været
et jernværk, Repshus værk, paa gaarden Repshus, hvilket værk har
været drevet i 1688, men blev straks derefter nedlagt.
Tagskifer har været brudt paa Pramhus.
I Eidskogen var i 1900 29 industrielle anlæg med 4.-52
arbeidere, 3b motorer med 471 hestekræfter. Det største
industrielle anlæg er Geijerfoss glasværk ved Magnor, der i 1900
beskjæftigede 175 mand. Der var 1 uldspinderi, 1 emballagefabrik,
1 barkestampe og 1 dreierværksted; alle de andre industrielle
anlæg er vandsage, dampsage eller mollebrug. Kun 2 sagbrug
beskjæftigede over 20 mand.
Paa Vestmarken paa Khmderud og desuden ved Magnor er
tilvirket kridtpiber af ler fra Belgien, og denne industri har havt
sit væsentlige marked i Finland.
Ved udgangen af 1900 var her 20 personer som drev
landhandel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
