Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRANDVAL HERRED.
313
Deil østligste del af denne strækning langs den svenske
grændse kaldes Finskogen eller Brandval finskog.
I herredets østre del nær den svenske grændse ligger
Bol-nesberget, 351 m., længere nord Storbraateberget, 445 ni., og op
mod Grue grændse Ormberget, 357 m. Sydlig for sjøen Skasen
ligger Mærrakleiven, Fidberget, 411 m., Liberget, 399 ru. og Koppi,
362 ru., og længere syd Kanakkaberget, 394 m., Bruntjernsberget,
379 m., Fikesæler fjeld, 425 in. Øst for Jersjøen naar
Finsceter-berget 399 m. Paa den strækning, som har Tullreien i nord,
Fensjø i øst og Møkeren i sydøst, er der en fjeldmark med mange
aaser, som Fensjøhøgda, 248 m., Ronkaberget, 305 tn.,
Hiddretjern-berget, 351 m., NaimaJwhøgda, 286 m., Opkjølberget, 341 m.;
vestligere følger Einahohøgda, 362 m., Kuberget, 437 m., Trøsberget, 427
m., Høgberget, 460 m., trigonometrisk punkt.
Længer vestlig følger oij^. betydelig fjeldstrækning, kaldet
Glomberget, op til 474 m. høi, og vestlig for denne ligger Lysaasen,
297 m. Vest for sjøen Bureien ligger Bursaasen, 313 m., og nær
det tættere bebyggede strøg Lystadberget, 337 m., og længere mod
nordvest Galteryggen og Fjøserberget.
Granit med gneis og saa noget gabbro danner det faste
fjeld i Brandval, livor det dyrkbare jordsmon væsentlig er
indskrænket til sandudfyldninger med noget ler, mest langs
Glommen og dens bielve.
Herredet har afløb til Glommen med dens bielv Skasaaen,
videre til Makerens vasdrag og Rotna, hvilke elve tidligere er
omtalte (Skasenvasdraget, bind I, pag. 186, Møkeren og Rotna,
pag. 133).
Glommens bredder er temmelig låve, og i flomtiden gaar elven
mange steder ind over disse.
Bredderne er i høi grad udsatte for elvebrud; i 1827 fandt
i en stor flom et farligt elvebrud sted ved den daværende
chefs-gaard Foss; et afvisningsværk opførtes paa odden nordenfor
gaarden, og forskjellige andre arbeider udførtes. Nye brud fandt her
sted i 1844 og i samme aar ved Roverud, ved Haukerud, hvor
dette aar husene maatte flyttes, ved Gjølstad og ved Baannerud,
samt ved Strømsnes, hvilket sidste brud betydelig udvidedes i 1H45,
1846 og 1848. Farligst var bruddene ved Strømsnes og ved
Gjølstad; mellem Strømsnes og Nor var fra 1845—1.H4K over 10
ha. jord bortskyllet, og gaarden Haukerud var næsten ganske
ødelagt. Mellem Gjølstad og Norsfosserne, hvor bredderne er låve
og stenbundne, var de i det hele godt bevarede. Nedenfor Gj
ol-stadfos var derimod igjen betydelige brud, der truede hovedveien
med ødelæggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
