Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BRANDVAL HKRRKD.
tjernet og pladsene ved Mosevatn; nogle ældre folk taler endnu
kvænsk, og der har været badstuer, men de kasseres nu
efterhaanden.
Brandval herreds matrikulskyld er 1741.73 mark.
Brandval herred har ifølge den trykte matrikulfortegnelse
76 gaardsnummere, hvilke efter herredets nuværende
matrikulskyld havde en gjennemsnitsskyld af 22.91 mark.
Ved udgangen af 1890 var herredets gaardsnummere delt i
497 særskilt skyldsatte brug, hvilke igjen efter opgaverne ved
folketællingen i 1891 var samlet i 231 selvstændige, beboede
brug, hvis gjennemsnitlige størrelse efter deres matrikulskyld var
5.73 mark.
128 brug af skyld 416.72 mark var skog eller vand eller
lignende ubeboede skyldsatte brug.
Ved udgangen af 1M90 var anÄllet af de særskilt skyldsatte
brug 528 og ved udgangen af 1900 var antallet 556 med en
gjennemsnitsskyld af 3.13 mark.
Gjeunemsnitsværdien af skyldmarken var: i 1891—95 1 665
kr., i 1893—97 1 756 kr,, i 1895—99 1 419 kr. efter de
officielle statistiske beregninger.
Efter sorenskriverens opgaver over solgte faste eiendomme
i 1895 er skyldmarken for de i 1895 i Brandval solgte 6
eiendomme gjennemsnitlig betalt med 1713 kr.
I denne beregning er der ikke medtaget 1 salg, hvor det er
angivet, at betydelig skog bevirkede uforholdsmæssig stor pris
paa matrikulskylden.
Alle opgaver over husdyrhold og udsæd er fra opgaverne
ved folketællingen i 1891.
Da mere end tre fjerdedele af herredets fladeindhold er
skog, følger deraf, at de fleste større eiendomme er
skogeien-domme, hvor jordbruget er af mindre betydning.
Omtrent en tredjedel af skogene tilhører, som nævnt,
uden-bygdsboende, en ganske ubetydelig del tilhører udlændinge, og
disse eiendommes jordvei bliver i regelen brugt af husmænd og
forpagtere.
Brandval præstegaard heder Præstegaarden. Den har faaet sit
navn deraf, at den i den katholske tid har været bolig for præsten
ved den nærliggende Berger kirke. Den er nu igjen bleven
præstegaard, efterat Brandval (1863) er blevet skilt fra Grue og
gjort til eget sognekald. Gaardens oprindelige navn er ubekjendt.
Brandval præstegaard har en skyld af 16.67 mark og vil,
efter at være reduceret i henhold til lov af 19de juni 1882 (der
skal frasælges en husmandsplads paa 15.84 ha), faa følgende
arealer:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
