- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
328

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

•328

HEDEMARKENS AMT.

berget i Brandval og Grue. Rideveien er ca. 5 km. lang; den
er nu udbedret, saa at den er nogenlunde god kjørevei.

b. Paa Glommens ostside:

2. Vei fra hovedvei nr. 3 lidt østenfor Roverud forbi
Steins-bol til Broderud og Skjæret. Længde ca. 2 km.

3 a. Vei fra hovedvei nr. 3 forbi Brandval præstegaard til
gaarden Mellem. Længde ca. 2 km.

3 b. Vei fra gaarden Lepengen ved hovedvei nr. 2 over
Berger til hovedvei nr. 3. Længde 1.5 km. Vei nr. 3 a og
3 b staar i forbindelse.

4. Vei fra hovedvei nr. 3 ved pladsen Aabogen paa
vestsiden af Skasaaen og Nuguren og forbi Melby, Digernes, Lunder,
Myrer og Nygaard til hovedvei nr. 2 ved gaarden Brandval ved
Brandval kirke. Længde ca. 8.5 km.

5. Bygdevei fra hovedvei nr. 3 ved gaarden Hokkaasen paa
østsiden af Nuguren og til hovedvei nr. 2 ved gaarden Nor.
Længde ca. 8 km.

ti. Fra hovedveien Lundersæter kapel - rigsgrændsen udgaar
ved Rimketorpet en bygdevei sydover til Pjosabroen, hvilken er
bygget i 1896. Dens kjorebredde er 3.5 m. Længde 4.1 km.

Andre kjørbare veie. Af kjørbare gaardveie findes
mange i Glonmiendalen og i den stærkt bebyggede del af herredet
paa begge sider af Glommen. I almindelighed er disse veie af
maadelig beskaffenhed, og da der i disse strøg desuden tindes
forholdsvis talrige rodelagte kjøreveie, er de kun af lokal
betydning.

I herredets vestlige og ostlige bjergegne findes derimod ingen
egentlige kjøreveie; de veie, som benyttes af de lier liggende
gaarde og torper, kan vistnok delvis befærdes med kjærre, men
er af en saadan beskaffenhed, at de vel nærmest maa betragtes
som rideveie.

Ri de veie (fodstier). 1. Vei fra Lundersæter kapel over
Bruntjernberget, Mosevatn og Øieren ind i Sverige ved
grændse-ros nr. 82.

2. Vei fra Grue til sydenden af Skasen, hvor den skjærer
hovedveien, og videre over gaardene Græsberget til Ormberget,
livortra den følger Rotnas østside og gaar ind i Fryxände sogn
i Sverige.

Disse veie var navnlig tidligere, før anlægget af chausséen
til Sverige, af betydning for forbindelsen med de svenske distrikter.

Der er mange vinterveie i Brandval herred, dels
forbindelsesveie med hovedbygden og dels for tømmerdriften.

For forbindelsen med Sverige er der vinterveie efter de
nævnte rideveie, dog saaledes at de lægges over vandene.

Vintervei gaar over Mosevatn, Øieren, Tullreien, Steinreien,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free