Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(iKI K HKKKKD.
atter et skogbevokset aaslandskab med betydelige myrstrækninger,
som Lemmyren og Langmyren. Hoider i den vestlige del er
Dags-aasen og Storberget, 373 m.; sydlig for Frysjøen Guldhaugeti,
Grinderberget, 422 m.. og længer syd Karlsbruberget, 385 m., og
Aursaasen, 439 m.
Landet øst for Rotna mellem denne elv og den
svenske grænd se er skogbevokset med enkelte større sjøer som
Mellem Røgden og Store Røgden, der er ogsaa enkelte større
myrer som Bagsjømyren nær grændsen ved røs nr. 88.
Hoider i denne del af herredet er nordligst Galteryggen,
Kamperbrenna, 513 m., sydvestlig for Mellem Røgden, Løvberget
og vestlig for dette Halvortjernsberget. Nord for Store Røgden
ligger Tvengsberget, 427 m., og Skaakberget, nær grændsen ved ros
nr. 87 Store Mol ditsen, 532 m. Sydvestlig for Store Røgden ligger
Torgarøherget, 356 in., og nær grændsen YjialberykUnten, 494 m.
Nordøstlig i herredet paa grændsen ved røs nr. 90 kommer en
del af Bagsjøberget ind. i herredet.
Den omtalte strækning mellem Rotna og Sverige er en del
af Finskogen. " Foruden Store og Mellem Røgden er her en del
smaavande og myrstrækninger. Af gaarde er her kun nogle ved
Store Høgden samt mellem denne og Mellem Høgden. Der er en
del fintorper og sætre.
Grue har sit dyrkbare land paa sandstrækningerne i
Glommens dalføre, og saa er der ogsaa lidt ler; ellers er her et
skogland med gneis, granit og noget gabbro i bunden.
Elve. Herredet har sit afløb gjennem Glommen og dens
bielve Opstadaaen og Juraaen, videre gjennem Rotna og Røgdenaa,
hvilke elve er tidligere omtalte i bind I, pag. 192, 193 og 132.
Glommens bredder inden dette herred er saa låve og flade,
at de ofte oversvømmes.
Bredderne er i høi grad udsat for elvebrud, navnlig ved
Toverudsjøernes udlob paa den østre bred, hvor store brud fandt
sted i 1845—48, endvidere mellem Grøset og Skulstad, hvor
allerede i 1826 forbygningsarbeider udførtes, hvilke dog elven i
1830 truede med at bryde igjennem ved Gruetjern.
Ved den store flom i 1846, da Glommen i Grue steg indtil
5.3 m. over laveste vandstand, blev der nye brud, som yderligere
udvidedes i 1848. Arbeider udførtes for at dække bruddet. I
1860 ødelagdes ogsaa noget land. Mellem Mo og Grinder, hvor
bredden bestaar af fin sand, blev der betydelige brud i 1848,
1850 og 1859.
Paa vestsiden er brud mellem Rismoen og Enger, mellem
Voldnes og Kongsaaen, hvor buner har været bygget for at
fore-bj’gge brud, samt mellem Nes og Ramsøien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
