Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(HU K HKHRKI).
Grue hovedkirke, 156 m. o. h., er en langkirke af sten,
opført i 1828, med 600 siddepladse.
Grçfu kirkja var Grue hovedkirkes gamle navn efter den
gamle præstegaards navn. Kirken var i den katholske tid viet
til Johannes Døberen. Den er af hensyn til truende elvebrud
flyttet idetmindste to gange, 1794 og efter dens brand i 1822.
Grue hovedkirke var en gammel korskirke, liggende midt i
sognet [paa et sted, hvor Glommen gjør en skarp boining mod
vest, indtil den ved gaarden Skulstad atter bøier mod syd. Den
laa omtrent 80 skridt fra den daværende elvebred, der aar efter
aar er bleven forrykket; kirkens tomt er senere ødelagt af
elvebrud, og størstedelen af den gamle præstegaards jordvei og
hus-tomter ligesaa.
Efter 80 aars forløb lever traditionen om pinsebranden i
Grue kirke den 26de mai 1822.
Fra gammel tid var det spaaet, heder iet, at Grue kirke
skulde gaa under en pinsedag ved et ulykkestilfælde.
Gudstjenesten forrettedes første pinsedag 1822, 26de mai, af Iver
Hesselberg, og han talte om «veir og ild som billeder i de hellige
skrifter paa aandens kraft og virkning».
Omtrent kl. 11 hørtes en sterk dundren, lig torden, og i
samme øieblik brød en voldsom ild, ledsaget af sort tjærerøg,
udenfra ind gjennem et vindu paa kirkens sydvestre kant. Ilden
omspændte i faa øieblikke den hele kirke, der var en
ældgammel træbygning, gjennemtrængt, af tjære. Alle stormede da til
kirkedørene, og flere mennesker reddede sig, især gjennem den
søndre dør. Disse døre gik imidlertid indad, og ved den
voldsomme tilstrømning af mennesker trykkedes de til, saa at det
ikke var muligt enten udenfra eller fra dem, som stod dørene
nærmest, at faa dem op. Størsteparten af dem, som sad paa
pulpituret, kom paa grund af trængselen ikke engang ned i
kirken, men kvaltes og opbrændtes, saaledes at deres til kul
fortærede legemer stod, da kirken styrtede sammen, pakket paa
hinanden i trappen. Vinduerne var temmelig høit fra jorden, dog
reddede mange sig derigjennem, fornemmelig igjennem vinduerne
paa begge sider af alteret. Omtrent et kvarter efter ildens
udbrud var enhver redning ud af kirken umuliggjort, derimod varede
det henimod en time, inden den styrtede sammen. I kirken var
5—600 mennesker, og af disse blev 113 indebrændte, af hvilke
3 var gaardmænd og fædre, 27 koner og husmødre, 5 ugifte
mandspersoner, 42 ugifte fruentimmer og 36 born under
15 aar.
Fogden i Solør og Odalen, Dines Guldberg Høegh, broderson
af den bekjendte geheimeraad Ove Hoegh Guldberg, omkom. Haus
sabel fandtes efter branden paa kirkens tomt og hænger nu i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
