Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35 2
HEDEMARKENS AMT.
skog, saa denne tager overhaand. Paa enkelte steder er
liaale-skogeu stærkt blandet med birk og endel asp.
I de indhegnede og opdyrkede marker og havnehager vokser
lovskog, særlig birk og vidje med lidt rogn og heg.
Skogen er i senere tid gaaet tilbage i tæthed, men frem i
væksterlighed; dimensionerne er gaaet tilbage.
Herredets skoge leverer sagtommer og anden rundlast, props
og sliberilast i betydeligt omfang.
Herredet behover ikke at kjobe bygningstommer.
Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet behover ikke at kjobe brændeved.
Herredet kjober endel høvlede bord og planker.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: furu
kr. 8.00, grau kr. 7.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 15.’MI,
den almindelige dimension var 12 alen 5 ’/ä toms.
En tredjedel af herredets skog tilhorer udenbygdsboende.
De større skoggaarde i herredet er: Svenkerud, Killingrud,
Braskerud. Jerdriim, Eid, vestre og Sjurderud, samtlige paa vestre
side af Glommen.
Svenneby. Eid, ostre, Vaale, Hol, Overby, Eiset. Lundeby,
Lunden, Toraasen, Knausen og Gravberget, alle paa østre side af
Glommen.
Myrer er der omkring de mange sjøer og langs elvene; de
er temmelig blode og vanskelige at befare.
Storre myrer er myren nordenfor Blaaengen, ved
Sæter-sjøerne, Glæsmyren ost for Vaaler kirke og myren langs
rigs-grændsen nordover fra Halsjoen.
Nede i bygden ligger den store myrstrækning Glæsmyren og
en mindre Langbromyren, hvilke ansees for mindre skikkede til
dyrkning.
Der er nogle myrer skikkede til brændtorv, men de er endnu
ikke udnyttede. Der er imidlertid vakt motion om anlæg af en
brændtorvfabrik i bygden ved Glæsmyren.
Knappenborgs brynehuggeri, Buraasen, har med 4 mand i Ii4
arbeidsuger brudt 15 000 st. bryner til værdi 6 000 kr. Bruddet
ligger mod grændsen af Nordre Odalen og drives af odølinger.
I Vaaler var i 1900 14 industrielle anlæg med 41
arbeidere, 20 motorer med 181 hestekræfter. Deraf er et frorenseri,
forøvrigt sagbrug med mollebrug.
Der er ingen større fabriker eller industrianlæg i
bygden undtagen 3 moller, der maler til bygdens behov, samt
et sagbrug med høvleri, Stutterudsagen, der drives med vand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
