- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
437

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRYSSIL HERRED.

4-29

Arealet er saaledes udnyttet:

Ager.........2.ti km.2

Eng..........19.2 »

Ager og eng..............21.8 km."’

Skog................ 1500.0 »

Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr...... 1579.2

3101.0 km.2

Udsæd og foldighed i 1900:

Udsæd pr maal. Udsæd ialt. Foldighed.

Byg..........55 1. 109 hl. 7

Blandkorn ... 55 - 5 » 7

Havre..........52 - 32 » 8

Erter.....- 2 »

Poteter . . . . 250 - 2 082 » 9

Nyland er ikke ryddet i senere tid.

Nogen del af den tidligere dyrkede indmark er ikke udlagt
til havn eller udmark.

Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven
almindeligere.

I herredet var der 31te december 1901 ingen
damptærskemaskiner.

Agerbruget er af liden betydning for herredet.

Poteter er omtreut det eneste, som avles.

Udsæden var i Smiths tid, 1784, omtrent 300 tønder byg, og
han regner en firefoldig høst.

Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord
til 80 kr. og omkostningerne ved rydningen af 1 maal
til 3 0—1 0 0 kr.

Der er større udyrkede strækninger særskilt egnede til
dyrkning. Disse strækninger er dog ikke sammenhængende, men
spredt udover det hele herred.

Ved bebyggelse og opdyrkning, især i de ældre tider, synes
man ikke at have taget saameget hensyn til jordens skikkethed
for dyrkning som til beleilig beliggenhed f. eks. for jagt og
fiskeri, som da var hovednæringen.

De fleste gaarde har sætre, der ligger spredt over det
hele herred Man bufører til sæteren i første halvdel af juni.
Fra de gaarde, som ikke har sætre, havnes i almindelighed fra
gaarden i den nærmeste udmark. Indgjærdet havnegang er der
ikke. Flere sætre ligger ofte samlet, og herfra havnes i fælles-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free