- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
443

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TRYSSIL HERRED.

4-29

have været præstegaard allerede i den katholske tid, eftersom
den allerede i 1520 benævnes præstegaard.

Tryssil præstegaard har, efter at være reduceret i henhold til
lov af 19de juni 1882, en skyld af 21.85 mark (tidligere 25.23
mark) og følgende arealer:

Hovedbruget: dyrket mark......4.46 ha.

udyrket mark......21.13 »

tun og veie......0.65 »

en til skolevæsenet bortfæstet

tomt........0.04

Tilsammen 26.28 ha.

Præstegaardens skog (gran og friru) udgjør 5 800 ha., hvoraf
5 000 ha. er skogmark og 800 ha. up^xluktivt.

Gaarden har ingen husmandsplads.

Efter sognepræstens skematiske forklaring af 1891 havde
hovedbruget en besætning af 3 heste, 14 storfæ og 3 ungfæ
samt følgende gjennemsnitlige avling: 148 skippund hø, 50
skippund grønfoder og 150 hl. poteter. Præstegaarden er i reduceret
stand paaregnet at kunne føde en besætning paa 2 å 3 heste,
10 ä 14 kjør og nogle faar.

Husdyrhold i 1891 var: 5 heste, 24 storfæ, 13 faar, 14
gjeter, 2 svin, 4 høns. Udsæden i 1890 var: 1.2 hl. byg, 5 hl.
havre, 16 hl. poteter, 12 kg. græsfrø. 0.5 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster.

De større eiendomme, hvor der fra folketællingen i 1891 er
opgaver over jordbrugsforhold, er:

Hagen eller Fiathagen — gaardnavnet er Sørhus, nordre,
gammmelt navn Suörhusar, sørhusene - ligger lidt syd for kirken
paa vestsiden af elven og er hovedbruget af et af en hel del
mindre til et brug sammenfoiede, særskilt skyldsatte brug:

Hagen eller Fiathagen (17.73), Svartaasen, sæter (0.90), Smienget
(0.05), Torgalnupløkken (0.05), Bakjordet (0.05), Eltosenget (0.19),
Svartaasen sæter (0.80\ Rundbøen (0.05), Fjølenget (0.19), Smienget (0.09),
slaatter i Flendalen (0.38), Kjølberget sæter (1.08), Jordet (2.08),
Jordet (1.32) og Kirkeageren (0.05) af Nordhagen, har ialt en samlet
matrikulskyld af 25.01 mark; gaarden har 7 husmandspladse.

Husdyrhold i 1891 var: 6 heste, 73 storfæ, 45 faar, 22
gjeter, 2 svin, 14 høns. Udsæden i 1890 var: 3 hl. havre til
grønfoder, 15.5 hl. poteter. 2 ar anvendtes til
kjøkkenhavevækster.

Sørby, søndre 1,17.17), gammelt navn vel Suörbyr, kaldes i
daglig tale Pigalen, det er oppe i gaarden, den øvre gaard», med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free