Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 22 HEDEMARKENS AMT.
De bedste skoggaarde i herredet er Løsetgaardene. Andre
skoggaarde er: Galaabraaten, Bjørnstad, Aaset, Sorknes, Ygle,
Met-liagen, Sønstliagen, Kilde, Tlsaas, Xafset, Glomstad.
Af herredets skog er antagelig omtrent ä/3 gran og ’ n furu.
Skogen er i den senere tid gaaet noget tilbage i tæthed.
Dimensionerne er gaaet betydelig tilbage.
Herredets skoge leverer meget sagtømmer og anden rundlast,
ligesaa sliberilast.
Herredet behover ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er af nogen betydning for herredet.
Herredet behover ikke at kjøbe brændeved.
Bord og planker kjobes for endel fra fremmede distrikter.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var for birk,
63 cm. lang, kr. 8.00, furu, 63 cm. lang, kr. 6.00, or, 63 cm.
lang, kr. 6.00, gran, 63 cm. lang, kr. 6.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 24.00.
Den almindelige dimension var: længde 7.60 m., tykkelse
i top 18 cm.
Ca. Vs af herredets skog tilhører udenbygdsboende.
Der er mange myrer i Aamot herred, og flere af dem er
saa bløde, at de er vanskelig farbare ialfald med hest. Nogle af
dem lod sig udtappe, men det vilde neppe være lønnende.
Store myrer er: Myren ved Bergsjø og Stensjø samt söndenfor
Himmelfjeldet, Dolpemyren og Glomstadmyren ved Hemsjøen, Beisjo
myrerne og myren østfor Deifjeld, Fløttjernkjølen og Græsbækkjølen øst
for Fagerfjeld, myren langs Slemma samt sydøst for Bjørnaasen.
Der antages at være endel torvmyrer, men disse udnyttes
ikke og er ikke nærmere undersøgt.
De fleste myrer er mosemyrer.
Torvdrift foregaar ikke.
Der er ingen gruber eller stenbrud i Aamot.
I Aamot var der i 1900 8 industrielle anlæg med 13
arbeidere, 7 motorer med 88 hestekræfter. Det er altsammen
smaa møllebrug og sagbrug.
Ved udgangen af 1900 var her 17 personer som drev
landhandel. Det vigtigste handelssted var Rena, hvor der var 8
handelsberettigede.
Paa Rena er et apothek.
Ret til udskjænkning af øl har Rena samlag, der begyndte
sin virksomhed i 1892, med almindelig rettighed, samt 3 andre
med indskrænkede rettigheder med udskjænkning til reisende og
faste gjæster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
