Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STOR-KLVEDALEN HKRRKD.
479
m., Evenstadkletten, 793 m., og vest for denne Tronkberget, 686 ru.;
nord for dette folger Svartaasen, 787 m., og Grindfosberget, 704 in.,
og ostlig inde paa fjeldet ligger Sondre Høgda, 870 m., og Nordre
Hogda, 866 ni.
Nordligere, paa grændsen af Ytre Rendalen, ligger Storaasen,
829 m Nordlig for Kjemaaen gaar kjøreveien fra Stor-Elvedalen
over til Storsjøen, og her ligger fjeldstrækningen Mora med
Blæstermyren, som gjennemstrømmes af Blæsterbækkene.
Vestlig for elven Tresa ligger fra syd til nord Maankampen,
747 ni., Aasa og Maansæterkletten, 871 ni., og øst for denne
Elg-huskletten, 776 m.; længer nord Storberget, 805 ni., og Toraasen,
689 m.
Nærmere Glommen paa dennes østside ligger Vingskletten,
Raafjeld, 812 m., Viholmskletten, 655 ni., og nordligere Sondre Kjolsjo-
berget, 849 m.
*
Geologi. Sparagmitformationens bergarter er overveiende
i undergrunden. Sparagmit, kvartsskifere og forskjellige andre
skifere er de almindelige bergarter. Det dyrkede areal er
væsentlig udfyldningerne i Glommendalen, og jordbunden er her
ligesom i den øvrige Glommendal sandblandet, ikke daarlig
muldjord. Kornet fryser imidlertid ofte, saa at agerbruget ikke er
betydeligt.
Ved Trønnes og Tresen spærres Glommendalen af m o r
æ-n e r, indenfor hvilke ligger hoie sandterrasser, ca. 358 m. o. h.
Dette niveau beholder dalbunden ovenfor næsten til Atnosen.
Mellem Koppang og Stai er vidtløftige sidemoræner, i
hvilke findesi blokke af øiegneis, der findes i fjeldene nordenfor
Koppang.
Elve. Hele herredet har afløb gjennem Glommen og dens
bielve Atna, Imsa, Rena, Hovda og Aasta. ,
Endel af Tronnes- og Koppanggaardenes jordvei er ofte udsat
for ødelæggelse af isgang og flom om vaaren.
Under flom sættes betydelige strækninger af dalbunden under
vand; under flommen 1850 stod saaledes dalbunden under vand
fra fjeld til fjeld, og hovedveien var kun synlig, hvor den førte
over enkelte fremspringende fjeldpynter.
Glommens bredder er udsatte for elvebrud; i 1850 var
saaledes storre brud ved Messelt paa elvens høire bred og ved
Op-hus paa venstre bred.
Fossefald eller større stryk i herredet er:
I Søkkunda: Lillefaldet, Storfaldet, Kilaasmyrfaldet,
Rognfaldet i Rogna, Storfaldet og Langskjærene i Nordre og Søudre Eldaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0495.html
