Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLLIKN IIERRKD.
4 9 it
Høider i den vestlige del nord for Atnesjøen er Skarsfjeldet
og Blaamanden, mellem Lille og Store Grytdalen ligger Gryidalsvola.
Sollien herred er bygget af sparagmitformationens bergarter,
med stor udbredelse af sparagmit og kvartsskifer, ogsaa noget
ler-skifer forekommer. Derhos er der i herredets nordostlige del granit.
Herredet har afløb til Glommen gjennem Atna, Setninga og
Store Hira, som før er omtalte (bind I, pag. 147, 148, 145). En
ringe del af herredet, lti.9 km.s, har afløb til Laagen.
Fossefald i herredet er Atiiabro-fossen og Lonfossen. Der er
eri masse storre og mindre stryk i de forskjellige elve, særlig i
Atna og Setninga.
Ind sjøer. Efter karterne findes 20 vande, som helt eller
delvis tilhorer Sollien herred.
Naar undtages .^nesjøen og Setningsjøen er de smaa, dog har
de nogen betydning som fiskevande.
Atnesjøen er inden Sollien herred 5.5 km. lang og indtil 1.5
km. bred og meget fiskerig. Bønderne har bygget sig smaa
fiskerhytter til opbevaring af fiskeredskaber og for at have et tilhold
under fisket.
Setningsjøen er henimod 3.5 km. lang, men kun 0.25 km. bred.
Km.2 H. o. li. i m.
Del af Atnesjø..........3.9 701
Langtjern ... ... 0.2
Setningsjo ............0.8 780
23 sniaavande......0.7
Samlet areal af ferskvand 5.li
I vandene og elvene er der ørret, røyr og harr.
Foruden Atnesjøen er Setningsjøen og Atna elv fiskevande;
desuden en del mindre tjern og elve. Samtlige fiskevande i
herredet maa betegnes som fiskerige.
Der fiskes antagelig ca. 1 000 kg. ørret i Atnesjøen om
aaret. Ørreten naar op til 5—ti kg.
Jordsmonnet er i den sydlige del af herredet for en del
sandjord og kvabb, i den nordlige del for det meste ler og
sandblandet ler, og paa forskjellige steder ogsaa temmelig god
muldjord, tildels med sten. Langs nordsiden af Setningdalen, der
hvor bebygningen er tæt, er der tildels mørk lerskifer og god
jord. Granen vokser frodig paa skiferlandet, medens furuen
trives bedre end denne paa sparagmiten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
