Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOLLIKN HKHKKI).
501
Heste kjøbes delvis for bygdens forsj-ning.
Salg af kjød eller flesk er ikke af betydning.
Melkeproduktionen er uforandret.
Salg af melk er ikke af betydning.
Salg af smør er af megen betydning.
Salg af ost er af nogen betydning.
Salg af uld er ikke af betydning.
Regnskab over melkeudbyttet om aaret pr. ko holdes ikke,
og udbyttet kan derfor ikke engang skjønsmæssig anslaaes.
Skog. Furu, gran og birk er de vigtigste træsorter, som
vokser i herredet.
Skogen er ikke meget væksterlig paa grand af den høie
beliggenhed.
1 den sydligste del af herredet er mest granskog samt lidt
fijjuskog og endel birkeskog. I den nordlige del af herredet er
kun furu- og birkeskog.
Andre skogdannende trær findes ikke.
Den meste skog findes i Setningdalen fra Vuluvolden østover.
I de øvrige dalstrøg vokser for det meste kun kratskog og
forkuet birk, medens der oppe paa fjeldene ingen skog er.
Solligaardm er den eneste gaard i herredet, som har skog af
større udstrækning, forovrigt er der endel andre gaarde, hvortil
hører lidt skog, og endel, der kun har brugsret i statsalmenning.
Skogen er ikke gaaet mærkbart frem eller mærkbart tilbage
i senere tid.
Herredets skoge leverer en ringe del sagtømmer og anden
runcllast, ligesaa en ringe del props og sliberilast.
Herredet behøver ikke at kjobe bygningstømmer.
Salg af brændeved er ikke af betydning.
Herredet behøver ikke at kjøbe brændeved.
Brændeved og bygningstømmer var i 1900 ikke gjenstand
for handel.
I)et meste af herredets skog er statsalmenning.
I Sollien herreds fjelde er der mange smaa myrer,
hyppigst dog ubetydelige.
Paa grændsen mod Lille-Elvedalen söndenfor Holmevatn er
dog en temmelig stor myrstrækning, der for størstedelen er saa
blod, at den ikke kan passeres med best; i herredets søndre del
strækker sig ligeledes en myr af samme beskaffenhed ind fra
Ringebu ved Storbækken.
De fleste myrer er vistnok mosemyrer. Brændtorvmyrer
kjendes ikke.
Her er i ældre tid udvundet endel myrmalm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
