- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IV. Hedemarkens Amt. Anden del (1902) /
532

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532

HEDEMARKENS AMT.

Solen er maalt forskjellige gange, og eier angives hoiderne
1 809 m. og 1 781 m. Tidligere er angivet lioiden 1 797 m.

Sydostlig for Solen og syd for Sølensjø ligger Aursjøvola,
964 m. Vestlig for Sølensjøs nordligste del ligger Akshøgda og
nordligere paa Sølendalens vestside Søskarven, Hovaldshøgda,
længer inde paa fjeldet Kuglehøgda, Neksjøhøgda, 1 428 m., og Østre
Graahøgda, 1428 m. Nordlig for Spekedalen, paa grændsen mod
Tolgen, naar Elgepiggen 1 600 m., og endnu nordligere, ligeledes
paa grændsen mod Tolgen, ligger Svartberghogda og Rausjøklet.
Paa østsiden af Finstaddalen, syd for Neka, ligger Nekkletten.

Mellem Sølensjø, 685 m. o. h., og Galten, 641 m. o. h., ligger
Rauvola, 797 m., og nordligere, mellem Sølensjø og Isteren, 643
m. o. h., naar Sydbaarkampen 980 m. og Baarfjeld 1 077 m. og
nordvestlig for dette Røsanlien 912 m. Vestlig for Sømaaen naar
Gloføkkletten paa grændsen af Tolgen 955 m.

Paa landstrækningen nord for Gløta, mellem Isteren og
Fæmunden ligger Elvebergene, 832 m., nordligere Bottølcn, 889 m.,
og nordligere kaldes fjeldene Bjørnebergene, der naar op til 938 ni.

Høieste punkt paa Sollerøen er 706 m. o.» li.

Fæmundselvens dalfore kommer indefra Ytre Rendalen
herred, gaar østenfor Aursjøvola nordover, udvider sig om
Galten-sjøen, bliver ovenfor denne et ganske kort stykke smalere, men
udvider sig snart omkring den betydelige sjø Isteren; atter bliver
dalen smalere ved den i Isteren fra Fæmunden kommende Gløta,
men derpaa aabner dalen sig med nordlig retning mod
Fæmunden, af hvilke en del falder i dette herred.

Dalen gaar ind til Fæmunden gjennem skogbevokset
fjeldland ; der er i dalen en gaard, Sundet, og et par pladse. Der
er for det meste skraatfaldende fjeldsider, der langs elven
efterlader en temmelig jevn, men smal bred. 1 den nordlige del,
omkring Fæmunden er stenet, mest udyrket og meget tyndt
bebygget land, for det meste skogbevokset.

Landet øst for Fæmunden og Fæmundselven har en
mængde storre og mindre sjøer og tjern, tildels med betydelige
myrstrækninger og flere over rigsgrændsen kommende dalfører.

Nogle afdale fra Sørelfvens dalfore kommer ind fra Sverige
med vestlig retning:

Jyltingaaens dal gaar søndenom Gutulivola og videre over
Gutulisjø (Faalegutusjøen) ind over Tolgen grændse; en enkelt
sæterklynge er den eneste bebygning.

Staupaaens dal nordenom Staupaasen taber sig om
Jylting-sjøerne; den er ubebygget.

Vurrusjøens dal søndenom Volaberget har nogle faa gaarde
og pladse. Drevsjø kapel ligger vest for sjøen. Her var for en
hytte til smeltning af kobbermalm for Røros værk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:36:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/4-2/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free