Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
HEDEMARKENS AMT.
og navnlig som naaleskog, er hoveddalføret og strækningerne om
Drevsjøen og Vurrusjøen og det vidtstrakte terræn omkring
rigs-grændsen mellem sidstnævnte sjø og Elgaadalen. En del af disse
strækninger indeholder meget yngre og ældre furuskog af god
væksterlighed og skogbestand. En liel del af skogene i Øvre
Ren dalen er stærkt medtagne.
Skogen er væksterlig efter dalføret, men daarlig oppe paa
høiderne. Skogen bestaar udelukkende af gran og furu. Disse
to træsorter vokser for det meste om hinanden. Andre
skog-dannende træer Andes ikke.
De bedste skoggaarde i herredet er Hanestad- og
Unset-gaardene.
Af herredets fladeindhold er ca. Vs skog.
Herredets skog bestaar væsentlig af gran og furu i omtrent
ligelig fordeling.
Skogen er i senere tid antagelig gaaet endel tilbage i
tæthed og dimensioner.
Herredets skoge leverer sagtømmer og anden rundlast i
betydeligt omfang samt noget props og slibetilast.
Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet behover ikke at kjøbe brændeved.
Hovlede bord og planker kjøbes i noget omfang.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: Or kr.
5.00, furu og gran, ca. Va m. lang, kr. 5.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 14.00,
og den almindelige dimension var 12 alen (5 toms.
Der er store myrer baade inde paa fjeldvidderne og i
dalbundene; saaledes myrerne om Grøtinggaardene paa Glommens
vestre bred, i herredets sydvestligste snip paa grændsen mod
Ytre Rendalen om Kivjøerne, endvidere om Harsjø, langs Renas
bredder, særlig paa strækningen sør denfor kirken om Nekas
mange kilder, sydvest for Østre Graahogda, i Sølendalforet, i
egnen söndenfor Galten og Fæmunden, ligesom fleresteds i
herredets østlige del.
De fleste af disse myrer egner sig ikke til opdyrkning paa
grund af beskaffenheden og de klimatiske vanskeligheder; de
myrede strækninger søndenfor Grøtinggaardene paa Glommens vestre
bred kunde muligens udtappes, men om det kunde ske med
fordel, er vel tvilsomt.
Torvdrift finder ikke sted i herredet.
I aaret 1820 anlagdes ved den fra Drevsjø til Vurrusjø
løbende bæk en smeltehytte — Drevsjø hytte —, hvilken havde til
hensigt at remplacere Fæmunds hytte i Tolgen; hytten fik sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
