Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
HEDEMARKENS AMT.
Veien er en daarlig ridevei, men kan til nod passeres med kløv.
7. Fra gaarden Unset forer en vei østover forbi
Skjelaa-voklsæter, hvor den paa en bro passerer Solna, og til sydenden
af Langsjøen i Tolgen, hvor Somaaen passeres paa en bro.
Herfra forer den videre — paa et lidet stykke atter inden Øvre
Rendalen grændser - - til gaaardene i Tufsingdalen. Den kan til
nød passeres ridende og med kløv, den fører over store
fjeld-strækninger, hvor veien flere steder neppe er synlig.
8. Fra den sidstnævnte vei, lidt ovenfor Uuset, tager en
ridevei af samme beskaffenhed som den forrige af og forer om
Graahøgda og Elgepiggen til gaardene i Hodalen i Tolgen.
9. Nordvestligst i herredet forer en ridevei, der til nod kan
passeres med klov fra pladsene i ßrydalen i Tonset herred over
til gaardene i Hodalen i Tolgen.
Foruden de lier nævnte rideveie er der en mængde rideveie,
der forer til sætrene og til fiskepladsene ved Sølensjo, Isteren
og Fæmunden.
De nogne fjelde er lier næsten overalt farbare med hest,
naar man undgaar de forholdsvis faa myrer.,
Vintervei langs Gltimmen holdes opkjørt af de ved elven
liggende gaarde. Efter anlægget af jernbanen har denne vei,
som om vinteren var den almindeligst brugte vei til Røros, tabt
sin betydning.
Efter Finstaddalen forte en af kulkjorere adskillig benyttet
vintervei ind i Tonset.
Endelig forer vintervei fra Sverige over Vurrusjo og efter
Fæmunden, dels til Tufsingdalen i Tolgen og dels videre
nordover Fæmunden til Roros.
Øvre Rendalen herred var i 1897 delt i 9 skolekredse med
361 undervisningsberettigede børn, 6 lærere, 1 lærerinder.
Den ved skatteligningen antagne formue var i 1895 kr.
1 550 500.00, og den udlignede herredsskat var kr. 14961.00.
Lille-Elvedaien herred.
Lille-Elvedalen herred (2208.26 km.2, i 1891 3 164 indbyggere,
i 1900 3 350 indbyggere) indbefatter Lille-Elvedalen hovedsogn og
Foldalen anneks.
Lille-Elvedalen herred kaldes Vetlelvdalen. Navnet Elvedalen
er omtalt under Stor-Elvedalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
