Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
HEDEMARKENS AMT.
Lille-Elvedalen herred deles ved Glommen, Folla og Atua.
Landet nord for Foldalen er mest høif jeld og er
gjennemsat af flere dalfører med myrer. Dalfører er:
Kakellas dal gaar fra Foldalen ved Grimsbugaardene mod
nordvest mellem Storhø og Kollenfjeld i vest samt Langhø i øst.
Dette er en god sæterdal.
Egnundadalen er ogsaa sidedal til Foldalen, fra hvilken
den gaar nordover til Egnundkloftsæter; her deler den sig, idet
den vestligste arm gaar ret vest, og saa nordvestover nordom
Langhø. Den taber sig i egnen om Store Mælsjø.
Dette er en vid sæterdal med gode beiter og vidtløftigt
slaatteland.
Den anden sidedal gaar nordover paa grændsen mod Tønset
herred til Mælsjø og saa ind i Tønset.
S i v i 11 a s dal er en sidedal til Glommendalen og gaar
ved Strømmen nordvestover til sjøen Savalen; den danner paa
det sidste stykke grændsen mod Tonset. Dette er en fjelddal.
Glotas dal gaar fra Tonset vestover ind søndenom Hoggien.
Fol dal en er en sidedal til Glommendalen. Den gaar ved
Lille-Elvedalen hovedkirke først mod nordvest, saa mod vest og
saa mod sydvest, boier derpaa atter vestover og kommer ved den
øverste gaard i Foldalen, Rydningøien, til grændsen mod Dovre.
Dalen er i den nedre del paa et stykke temmelig vid, men bliver
længer op trangere og mindre tæt bebygget.
Ovenfor E g n u n d a bliver Foldalen tættere bebygget med
pladse og sæt-re, men snart udvider dalen sig, og der bliver
forholdsvis tættere gaardbebygning gjennem hele dalføret; paa den
nordre side er bakkeformet, dyrkbart jordsmon.
Fjeldet nordenfor Folla er vistnok et hoifjeld, men der er
temmelig let farbart næsten overalt. Aller nordligst i herredet,
paa grændsen mod Tønset og Kvikne, naar Høggien 1 636 m. o. h.
Dette fjeld kaldes snart Hoggien, dativ Hoggia, snart Høggia,
dativ Hoggien. Men undertiden kaldes det Hoggijen, dativ
Hog-gija eller Hoggija, dativ Hoggijen. Sydøstlig for dette fjeld, paa
grændsen mod Tønset, naar Lille Mcelsjøhøgda 1 531 m. o. h.;
nordlig for Store Mælsjø ligger Sandtjernhogda paa grændsen mod
Opdal og længer mod sydvest, ligeledes paa grændsen mod Opdal,
Fundberget. Sydlig for Lille Mælsjøhøgda ligger Kollen, der
ligesom alle disse fjelde ligger nordenfor Egnunda.
Sydlig for Egnunda, mellem denne elv og Folla, er mange
høider. Grændsefjeld mod Opdal og Dovre herreder er her
nordligst Fondhø, længer mod sydvest Bottesjøhø, 1 650 m., og
sydvestlig for den Lokkerhø. Østlig for disse følger nordlig for
Kakella Langhø, sydlig for denne Enstakaho, Steinhø, Kollenfjeld,
Skardhø, Slethø, 1 569 m., og sydligere for denne Smørliø, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
