Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LILLE-ELVEDALEN HERHED 277
vind paa at fremme det. Der er ogsaa blandet kvæg af
telemarks- og a3>rshireracen, men disse racer svinder
efterhaanden ind.
Skogen er af forskjellig væksterlighed, paa sine steder god.
Furuskogen er overveiende med endel gran imellem samt
lidt løvtræer; overst oppe i fjeldlierne er der birk.
Skogens areal er tidligere skjønsmæssig sat til 400 km.8,
dette stemmer saa godt, som det kan ventes, med de senere
opgaver, 352 km.2 eller 352 338 maal.
I herredet vokser, foruden furu, gran og birk, heg, asp, or,
selje og vidje, men af de 5 sidste træsorter kun lidet.
Gran vokser ikke længer opover langs Folla end til Aarlete,
enkelte grantræer er der i skogen ved Egnunda.
Granskogen lindes mest ^ Glommens dalføre, furu i Follas,
og tilfjelds er der birkeskog.
Paa solsiden vokser skogen godt, men paa skyggesiden vokser
helst birk.
De bedste skoggaarde i herredet er Kvéberg-, Steien- og
Grimsbugaardene.
Skogen er gaaet frem i senere tid i tæthed og væksterlighed,
men dimensionerne er gaaet tilbage.
Herredets skoge leverer noget sagtømmer og anden rundlast
og noget props og sliberilast.
Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet behøver ikke at kjøbe brændeved.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk
kr. 10.00, furu kr. 8.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 14.00.
Af herredets skog tilhører en ubetydelig del udenbygdsboende.
Kuldriften var tidligere, da Roros værk smeltede med trækul,
af vigtighed.
Myrer forekommer tilfjelds og i dalbundene. Atnas, Sølnas
og Egnundas bredder er meget myrede. Myrerne er oftest blode.
De storre myrer er: Stormyren, B randvold smyreme og
Strøms-myrerne.
Disse myrer er for det meste muldmyrer, men de ligger saa
lavt, at en stor del af dem ofte oversvømmes i flomtiden.
De største myrvidder ligger vel for langt tilfjelds til at
kunne komme til nogen større nytte.
Torvmyrer benyttes ikke.
Der tilvirkes lidt torvstrø.
:iG — Hedemarkens amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
