Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
HEDEMARKENS AMT.
Ved udgangen af 1895 var de særskilt skyldsatte brugs antal
1 156 og ved udgangen af 1890 1 205 med en gjennemsnitsskyld
af 0.78 mark.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter de officielle
statistiske beregninger i 1891—1895 2 936 kr., i 1893 — 1897
2 735 kr., i 1895—1899 2 264 kr.
Efter sorenskriverens opgaver over solgte faste eiendomme i
1895 er skyldmarken for de i 1895 i Lille-Elvedalen solgte 20
eiendomme gjennemsnitlig betalt med 2 564 kr.
Alle opgaver over husdyrhold og udsæd er fra opgaverne ved
folketællingen i 1891.
De fleste eiendomme er skogeiendomme.
Lille-Elvedalen præstegaard heder Lillesteien, sondre; den har,
efter at være reduceret i henhold til lov af 19de juni 1882, en
skyld af 9.76 mark (tidligere 10.10 mark) og følgende arealer:
dyrket mark 10.79 ha., udyrket mark 19.68 ha., havn 4.11 ha.,
tun 0.89 ha., skogmark 760.78 ha., hvortil kommer 25 ha.
uproduktivt. Skogen bestaar væsentlig af furu, der findes ogsaa endel
gran og »birk.
Efter opgave fra sognepræsten af 1899 havde gaarden
folgende besætning: 2 heste, 13 storfæ og 8 faar, samt
gjennemsnitlig avling: 6 hl. byg, 20 hl. poteter, 23 400 kg. ho og
grønfoder.
Husdyrhold i 1891 var: 1 hest, 15 storfæ, 17 faar. Udsæd
i 1890 var: 0.72 hl. byg, 1.44 hl. havre til grønfoder, 4.03 hl.
poteter. 1 ar anvendtes til kjokkenhavevækster.
De større eiendomme, hvor der fra folketællingen i 1891 er
opgaver over jordbrugsforhold, er:
I Lille-Elvedalen sogn.
Strømmen store, Storstrøm, kaldes Slraamen, aa med en
mellemlyd mellem aa og au, som overalt her, hvor au er den
oprindelige vokallyd. Gaarden siges i 1667 ryddet af de to daværende
opsiddere. Gaarden skylder 9.49 mark; der er ingen
husmandspladse.
Husdyrhold i 1891 var: 3 heste, 25 storfæ, 22 faar, 5
gjeter, 1 svin og 2 hons. Udsæd i 1890 var: 2.88 hl. byg,
0.72 hl. havre til grønfoder, 2.88 hl. poteter. 5 ar anvendtes til
næper.
Steifetten, gaardnavnet er Storsteien, gammelt navn Steig.
Steig findes som gaardnavn i forskjellige dele af landet. Efter
oprindelsen, af stiga, stige, kan navnet antages at sigte til
beliggenhed i hoiden, hvilket ogsaa slaar til ialfald ved flere af de
gaarde, som bærer navnet. — At ei ikke her er gaaet over til e’,
som almindelig i Østerdalen, sk3*ldes vel indflydelse af det
følgende, nu i udtalen forsvundne g. Steifetten kaldes Jolafæta.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
