Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TONSKT HEKRED.
587
Omkring 1850 var eier et interessentskab i Tolgen, der med
understøttelse af Selskabet for Norges Vel et par aar i sæteren
Rausjødalen drev tilvirkning af ost, og senere var der et
lignende meieri i Magnildalen omkring 1860. Fabrikation af
schweizerost vilde ikke lykkes, og meieriet i Magnildalen i Tonset
blev nedlagt.
1 1896 oprettedes meieri i Tonset og i 1898 et meieri med
elektrisk kraft i Tonset og i 1901 et i Tyldalen.
I 1900 solgtes af meierier 34 079 kg. smor i Tonset herred.
Fra Tonset sendtes i 1896—1899 aarlig 80 000 å 90 000
kg’, smør og ost, en del af dette var fra Kvikne, hvorfra dog
adskilligt sendes nordover.
Tonset centralmeieri begyndte sin virksomhed i 1897. 1
aaret 1900 er ialt indviet 411 580 kg. melk. Det drives med
damp.
Tonset meieri begyndte sin flrksomhed i 1898. I aaret
1900 er ialt indveiet 456 637 kg. melk. Det drives med
elektricitet.
Skogen bestaar af fure og gran med birk; i Tonset er der
mest furu og birk, i Tyldalen gran med furu. Skogbunden er
god og væksterligheden ikke daarlig, trods det strenge klima. I
høiderne er der adskillig forkrøblet birk.
De træer, som vokser i herredet, er: furu, gran og birk.
Paa enkelte steder er der ogsaa heg, asp, selje og rogn.
De bedste skoggaarde i herredet er: Store Teineset, Flaatten,
Sandvold og Bøsteggen.
Skogen er gaaet mærkbart tilbage i senere tid, og bestanden
og dimensionerne er aftaget.
Herredets skoge leverer noget sagtømmer og anden rundlast
samt lidt sliberilast.
Herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer.
Salg af brændeved er ikke af betydning for herredet.
Herredet behøver ikke at kjøbe brændeved.
Middelprisen i 1900 pr. meterfavn brændeved var: birk kr.
11.00, furu kr. 7.00.
Middelprisen i 1900 pr. tylvt bygningstømmer var kr. 14.(30,
og den almindelige dimension var 12 alen 6 og 7 toms.
Af herredets skog tilhører kun ubetydeligt udenbygdsboende.
Der er smaa og store myrer, nogle tilfjelds, andre i
dalbundene.
En stor myrstrækning er der østenfor Gotlandr/aardene.
1 Magnillas dalføre er temmelig myrlændt, ligesaa i Brydalen
samt vestenfor Savalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
