Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ti 12
HEDEMARKENS AMT.
hyppige frostnætter, som gjør herredet uskikket til kornavl. Der
lægges nu udelukkende an paa grønfoder og fædrift, som er
herredets fornemste erhvervskilde.
Der dyrkes mest poteter og kaalrabi. Af kaalrabi faar
man enkelte somre godt udbytte, naar der kommer rigelig
med regn.
Omtrent alle gaardbrugere har en agerflek til poteter.
Gjennemsnitlig avles der omtrent 10 hl. pr. gaard bruger i nogenlunde
gode aar. Potethøsten slaar dog ogsaa ofte feil, idet frostnætterne
er slemme for græsset og sinker væksten, og poteterne bliver smaa
og lidet velsmagende. I de fleste aar kjøbes poteter fra
Hede-marksbygderne.
Af kjøkkenhavevækster trives løg, thimian, gulerødder o.s.v.
Efterat bygden blev eier af Tolgen kronskog, er adskilligt
nyland opryddet i hovedsognet.
Brugen af forbedrede maskiner og redskaber er bleven
almindeligere.
I herredet var der 31te december 1900 ingen
damptærskemaskiner.
Anvendelse af torvstrø er indfort paa de fleste gaarde.
Herredsstyrelsen har anslaaet værdien af 1 maal jord
til 6 0 kr. og omkostningerne ved rydningen af 1
maal til 4 0 kr.
Nogen større strækning af udyrket jord er der ikke, men
enkelte dyrkbare stykker er der paa mange steder. I Tolgen
sogn kunde man ikke rydde noget for, da Røros værk eiede
landet ned til græshagerne. Efterat bygden, som ovenfor nævnt,
har kjøbt skogen, er der ryddet mange maal jord, og
rydningen vil blive fortsat, da der er godt rydningsland lige ind
til gjærderne.
Hjemmehavn benyttes ikke. Derimod hører Tolgen til
de herreder, som har de bedste fjeldbeiter og fjeldslaatter. I
Vingelen sogn er der f. eks. Londalen, der er ca. 20 km. lang,
saa er der Aarvildalen, Svartaasen og Langsæteraasen. Det er
saa store vidder, at hver gaardbruger omtrent er alene om en
havnestrækning. Slaatteengene ligger indenfor beitesmarkerne. I
Vingelen slaar man meget i fjeldet, gjennemsnitlig 20 læs pr.
gaardbruger. Tolgen sogn har mindre fjeldbeiter og slaatteeng.
Enkelte har gode slaatteenge, men de benyttes ikke saa meget, da
man i hovedsognet arbeider mere paa hjemmejorden.
I Langsfjeldlien er en god havnestrækning paa den østlige
side af Langsfjeldet. Os og Dalsbygden liar god slaatteeng og
fjeldbeiter. Nær Dalsbygden ligger Vangroftdalen, som er
bekjendt som en god havnestrækning. Havnegang og slaatteeng er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
